Nye data om udbredelsen af ultralyd viser betænkeligheder hos praktiserende læger
Selv blandt praktiserende læger, der ikke bruger ultralyd, kan man se fordelene ved at have apparatet. Over halvdelen af ikke-brugerne (58 procent) mener, apparaturet ville gavne deres performance, men der er stadig faktorer, der gør dem tilbageholdende.
Det fremgår af et survey-studie udgivet i BMJ Open i oktober 2023.
Lektor, seniorforsker, læge og ph.d. Camilla Aakjær Andersen fra Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet er førsteforfatter på studiet, og for hende er talen i tallene klar.
”Rigtig mange praktiserende læger står på spring, hvad ultralydsscanninger angår. Når jeg kigger på resultaterne, overrasker det mig, at langt over halvdelen af de praktiserende læger, som ikke bruger ultralyd i deres egen klinik, faktisk sagtens kan se potentialet i forhold til diagnostik, arbejdsglæde og kvaliteten af henvisninger til sekundær sektor. De mener desuden, at ultralyd vil gøre dem bedre i stand til at udføre deres arbejde i almen praksis og afklare flere patienter selv” fortæller forskeren.
Det nuværende studie bygger på tal fra 2019 afgivet af over 1.200 praktiserende læger, altså svarende til omkring en tredjedel af landets samlede bestand. I år arbejder forskerne fra Aalborg Universitet på et tilsvarende studie, der skal dokumentere en vækst i brug og interesse i 2024. Også derfor er Camilla Aakjær Andersen ikke skuffet over resultaterne i det aktuelle studie. Det er et ’før’-portræt, der skal følges op af et ’efter’-portræt. Den beskedne tiendedel, som i 2019 har brugt ultralyd i deres lægehus, betegner hun som den første bølge af de mest innovative.
”Studiet bekræfter, at der var været nogle væsentlige barrierer på det tidspunkt, hvor de aktuelle tal er indhentet – især betænkeligheder omkring økonomien. Der har også manglet noget tilgængeligt viden om området. Siden 2019 er der kommet formaliseret uddannelse og retningslinjer til, hvad brugen af ultralydsapparater i almen praksis angår – det fandtes ikke dengang.”
Forskeren, der har ultralydsscanning i almen praksis som sin særinteresse, fortsætter:
”Jeg vil vurdere, at vores studie afdækker en spirende interesse for feltet. Og 72 procent af de adspurgte, også ikke-brugerne, har tidligere erfaring med eller oplæring i at bruge et ultralydsapparat fra tidligere ansættelser – typisk har det nok været en del af deres hoveduddannelsesforløb. Det tal var også højere, end jeg havde troet. Der er nogle erfaringer til stede, som der kan bygges videre på, når de praktiserende læger skal uddannes og opkvalificeres til at skanne selvstændigt i almen praksis,” siger forskeren og lægen.
250 læger har fået ydelseskode af regionen som del af forskningsprojekt
Tidligere erfaringer og positive forestillinger til trods forbliver økonomien en krumtap.
Mange bliver betænkelige ved at anskaffe et apparat til over 100.000 kroner, som oven i købet kræver en uddannelse, uden at man kan fakturere et honorar for brugen i den daglige klinik, når man eksempelvis vil afklare om en patient kan tømme blæren eller har væskeansamling i knæleddet. Camilla Aakjær Andersen står i spidsen for et forskningsprojekt, hvor 250 læger er tildelt en ydelseskode og får et 3-måneders basiskursus hos PLO-E i brugen af apparatet. De foreløbige resultater skal være klar til sommer: Et oplæg baseret på erfaringerne med ultralydsapparater blandt de 250 læger i pilotprojektet skal indgå i forhandlingerne om en ny overenskomst mellem PLO og RTLN, der begynder i år.
”Alle 250 læger har været igennem kursusforløbet og har taget ultralydsapparatet i brug i deres klinik. Det bliver spændende at se, hvordan ultralydsscanningerne påvirker lægernes arbejdsbyrde og om de bliver ved med at skanne. Vi forventer, ultralydsscanning vil bidrage til deres arbejdsglæde, og at henvisningerne til sekundær sektor vil falde i takt med at apparatet bliver taget i brug, som tidligere forskning har vist,” siger Camilla Aakjær Andersen.
Professor, praktiserende læge Martin Bach Jensen fra Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet har tidligere over for Medicinsk Tidsskrift omtalt introduktionen af værktøjet som en ”rejse,” almen praksis er på.
Han tilføjede også i den forbindelse:
”Det, vi uddanner i (til kurserne i forbindelse med forsøgsprojektet, red.) er såkaldte point-of-care scanninger, altså afgrænsede scanninger i forbindelse med den almindelige undersøgelse af patienten, og som indgår i den samlede kliniske vurdering af patienten. Dette er noget andet end specialisternes udførlige scanninger.”