Flere områder i hovedstaden er lægedækningstruede i 2024 end forudgående år
Egedal, Gribskov, Nørrebro og Rødovre er fra 1. januar tilføjet listen over lægedækningstruede områder i hovedstadsområdet.
Der har været 10 lægedækningstruede områder i hovedstadsområdet i 2022 og 2023, men i 2024 er tallet vokset til 12.
Amager, Bispebjerg, Bornholm, Brøndby, Egedal, Gribskov, Hvidovre, Høje-Taastrup, Nørrebro, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk er således alle lægedækningstruede områder.
Regionen har i samarbejde med sekretariaterne for henholdsvis PLO-Hovedstaden og det Fælleskommunale Sundhedssekretariat udarbejdet forslagene til fastsættelse af lægedækningstruede områder for 2024.
Peder Reistad er praktiserende læge i Kokkedal Lægecenter og formand for PLO-Hovedstaden. Han betegner udviklingen som ”stabilt bekymrende.”
”Opgørelsen viser, at vi fortsat mangler praktiserende læger, og at lægedækning også er et problem i Hovedstaden. Helt nøjagtigt er der lige nu 51 kapaciteter i hovedstadsområdet, som er i drift, men uden at der er en læge i den. Det vil sige, at patienterne passes af en ejerlæge, der har ansvar for mere end én kapacitet.”
Jakob Hjorth Nielsen har solopraksis på Nørrebrogade, den centrale gade i et af de områder, der er blevet vurderet lægedækningstruede. Han oplever en harmonisk lægehverdag på den centrale københavnergade, er i kontakt med kolleger tæt på og er overrasket over at finde sin bydel på listen.
”Nogle læger har måske en forkert opfattelse af, hvordan patientsammensætningen er her på Nørrebro. Men jeg oplever en kombination af ressourcestærke og studerende, der ikke giver mig som læge så meget arbejde, og så er der også en gruppe af mennesker, der er mindre ressourcestærke. Men andre har måske en opfattelse af, at det er mere udfordrende end andre steder,” siger den praktiserende læge, der har haft praksis på Nørrebro siden 2010, hvor han var færdiguddannet som speciallæge i almen medicin.
Peder Reistad er bekymret, men hæfter sig også ved lyspunkter, når han giver sit bud på hovedstadens lægedæknings-tilstand i det tidlige 2024.
”På landsplan er der opsving, og der er en positiv tendens til, at medicinstuderende bliver ansat i almen praksis, og det vil hjælpe på rekrutteringen, også i hovedstadsområdet, hvor der er mange medicinstuderende.”
For Peder Reistad at se viser udviklingen, at det er korrekt, når Sundhedsstrukturkommissionen især kerer sig om den nære sundhed. ”Hospitalerne kører nogenlunde, som de skal, det er det nære sundhedsvæsen – og herunder almen praksis, der skal fokuseres på og investeres massivt i, hvis vi skal kunne udvikle robustheden i sundhedsvæsenet. Det har været underprioriteret i mange, mange år.”
Solo-praksisser er svære at forvandle til kompagniskab
Selvom hovedstadsområdet har mange medicinstuderende med lyst til at slå sig ned i almen praksis, er der samtidig mange aktive praktiserende læger, der nærmer sig pensionsalderen, fortsætter PLO-lokalformanden.
Mange klinikker er lukkede for tilgang, og befolkningstilvæksten i hovedstaden mærker man også hos praktiserende læger. I 2022 voksede Københavns Kommune alene samlet med cirka 9.200 nye indbyggere. Kommunen forventer, at væksten vil fortsætte, så der kommer 100.00 nye indbyggere frem mod 2050.
Der er også i et område som eksempelvis Bispebjerg problemer med at finde egnede kliniklokaler, hvis man skal forvandle en klinik fra solopraksis til kompagniskabspraksis, som mange yngre læger ønsker sig i dag. Derudover er der også en repræsentation fra socialgruppe fire, der medvirker til, at hovedstaden er udfordret på lægedækningen.
Også Jakob Hjorth Nielsen anerkender, at der kan være spørgsmål omkring lokalerne på Nørrebro, som kan bidrage til problemer med at rekruttere.
”Jeg har nogle kolleger, der forsøgte at sælge deres praksis i nærheden et par år tilbage. De kunne kun sælge deres praksis til alles Lægehus. Det kan være svært at finde den rigtige type byejendom, hvis man gerne vil danne en stor kompagniskabspraksis. ”
Når områder bliver udpeget til at være lægedækningstruede, giver det øget opmærksomhed på disse områder for både PLO, region og kommuner, og det fremmer ifølge PLO-formanden det fælles samarbejde om rekruttering på tværs af sektorerne. Regioner, kommuner og PLO har derfor også ifølge PLO-formanden intensiveret arbejdet med at opslå nye stillinger, alene i Region Hovedstaden sidder tre fuldtidsmedarbejdere med rekrutteringsopgaven. Af overenskomsten for almen praksis fremgår det, at praktiserende læger i lægedækningstruede områder har en række udvidede muligheder. Det giver mere fleksible rammer for ansættelse af læger og adgang til etablering af delepraksis.
For Jakob Hjorth Nielsen får de yderlige lægedækningstruede området i nabolaget dog ingen betydning for hverdagen på Nørrebrogade 39.
”Jeg fortsætter, som jeg plejer. Jeg har de patienter, jeg skal have, og har ikke lokaler, der muliggør egentlige forandringer eller udvidelser.”
Fakta: Hvornår er et område lægedækningstruet?
I 2022 besluttede Region Hovedstaden sammen med repræsentanter for kommunerne og almen praksis, at kriterierne for fastsættelse af lægedækningstruede områder skal identificere områder, der har fastholdelses- og rekrutteringsvanskeligheder. Kriterierne for fastsættelsen af lægedækningstruede områder i Region Hovedstaden er:
1) Åbne-/lukke status samt forventet befolkningsudvikling for 2024-2025: Kriteriet identificerer områder i regionen, der har en høj andel af praksis med lukket tilgang af nye patienter og en betydelig forventet befolkningstilvækst
2) Andel af læger over 65 år: Kriteriet identificerer områder i regionen, hvor der er risiko for, at en større andel af læger ophører på grund af alder
3) Andel af kapaciteter, der er ubesatte: Kriteriet identificerer områder, hvor der er aktive kapaciteter, der varetager patienter, men som det ikke har været muligt at rekruttere læger til
4) Genopslag og kapaciteter, der er ledige efter gentagne genopslag: Kriteriet identificerer områder, hvor der har været udfordringer med manglende ansøgninger til opslåede kapaciteter
5) Tilbud under sundhedsloven: Kriteriet identificerer områder, hvor der er etableret tilbud under Sundhedsloven, altså regionsklinik eller udbudsklinik
6) Tilbageleverede kapaciteter: Dette kriterium identificerer områder, hvor læger har tilbageleveret kapacitet til regionen. Tilbageleveringer kan eksempelvis skyldes, at læger ikke har været i stand til at overdrage/sælge praksis til en ny læge eller ikke har kunnet etablere en ny praksis i området
7) Patienttyngde: Kriteriet identificerer områder, hvor borgere gennemsnitligt er socioøkonomisk dårligst stillet
Kilder: PLO-Hovedstaden, Region Hovedstaden
Færre klinikker med lukket for tilgang på landsplan
I fire ud af landets fem regioner er andelen af lægeklinikker med lukket for tilgang enten faldet eller stagneret det seneste år. Kun i Region Sjælland er andelen af klinikker med lukket for tilgang steget i perioden – fra 65 til 71 procent.
På landsplan er andelen af klinikker med lukket for tilgang faldet fra 66 procent i 2022 til 57 procent i 2024. Værst så det ud i 2018, hvor 69 procent havde lukket. Fra 2014 til 2018 var stigningen voldsom – fra 38 procent lukkede i 2014 til 69 procent i 2018.
Så mange klinikker har lukket for tilgang:
- Region Sjælland: 71 procent
- Region Nordjylland: 69 procent
- Region Hovedstaden: 61 procent
- Region Midtjylland: 56 procent
- Region Syddanmark: 38 procent
- Hele landet: 57 procent
Kilde: PLO