Leif Vestergaard: Det her er brænde til bålet for dem, der synes, at praktiserende læger er bagstræberiske

Kommunale sundhedsmedarbejdere efterlyser dosispakket medicin fra praktiserende læger, der kan aflaste opslidende pillearbejde. Men lægerne melder, at de ikke får ret mange anmodninger fra kommunen.

Teknikken, der muliggør dosispakket medicin, har eksisteret i 20 år.

I foråret 2023 blev der lavet en aftale mellem RTLN og PLO, der skulle få flere patienter over på den maskinelle ordning og frigøre hænder fra pillearbejdet i kommunen.

Men kommunerne klager fortsat over mængden af møjsomt pillearbejde, der får sundhedspersonale til at udvikle slidgigt og lignende lidelser. FOA, Farmakonomforeningen og Dansk Sygeplejeråd har i et debatindlægJyllands-Posten opfordret praktiserende læger til at rubbe neglene og komme i gang:

”Vi hjælper hverken borgere eller medarbejdere, hvis der ikke handles på hensigterne”, skriver Harun Demirtas, Tanja Nielsen og Ann-Mari Grønbæk i debatindlægget fra januar i år. De opfordrer ”på det kraftigste til, at de praktiserende læger i højere grad kommer ind i kampen og tager aftalen til sig".   

Leif Vestergaard Pedersen er formand for Honorarstrukturrådet og tidligere topchef i både Region Midtjylland og Kræftens Bekæmpelse. Han mener også, det er et problem, at sundhedsvæsenet ikke udnytter dosispakket medicin. 

”Det her burde være på plads, så vi kan komme i gang. Aftalerne med regionerne om honorering ligger der. Vi kan ikke være andet bekendt over for patienterne. Det er min ene bekymring. Min anden bekymring går på, at det desværre bliver til brænde til bålet for dem, der synes praktiserende læger er bagstræberiske. Når der sker så lidt på eksempelvis det her område, så støtter det op om den fortælling og en hetz, der indimellem foregår mod praktiserende læger, og det er beklageligt,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

Det er svært for praktiserende læger at finde tiden til at sætte sig ind i, hvordan de relevante funktionaliteter omkring dosispakket medicin i lægepraksissystemerne og arbejdsgangene i øvrigt fungerer, lyder det i en rapport fra konsulenthuset Muusmann, der kom i foråret 2023 på samme tidspunkt som den tværsektorielle aftale.  På det sociale medie X omtaler flere praktiserende læger det nuværende system som ”bøvlet” og ”uoverskueligt.”

Leif Vestergaard Pedersen er med på, at dosis-teknologien på sigt slet ikke skal involvere praktiserende læger, men i stedet foregå i sparring mellem kommunalt sundhedspersonale og apotekerne.

”Måske er systemet tosset, som det er skruet sammen lige nu, men de praktiserende læger er nødt til at tage opgaven på sig, så lang tid at den nu én gang ligger hos dem. Men det forudsætter naturligvis at kommunerne laver det forarbejde, som de skal,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

Han refererer til rapporten fra i foråret, hvori det fremgår, at fire gange så mange er på dosispakket medicin i Sverige. 

”Jeg anerkender, at det sikkert er svært og bøvlet, men man er nødt til at tage opgaven på sig som en hjørnesten i det danske sundhedsvæsen. En kirurg på et hospital kan heller ikke afvise en ny behandlingsteknik, fordi den er for kompliceret eller krævende,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

PLO: Der er sket en stigning på 44 procent 

Det er sundhedspersonalet i kommunerne, der finder frem til de borgere, der er egnede til at komme på dosispakket medicin. Personalet kontakter derefter den praktiserende læge, der tager stilling til, om patienten skal med i ordningen. Men den enslydende melding fra adskillige læger, Medicinsk Tidsskrift har kontaktet, er, at de som praktiserende læger ikke får ret mange henvendelser fra kommunen om dosispakket medicin. Også tidligere PLO-formand Christian Freitag skriver på X, at han ”får MEGET få anmodninger om DD (dosispakket medicin, red.), selvom jeg gerne gør det, når det giver mening”, og Medicinsk Tidsskrift har modtaget lignende budskaber fra læger i Odense, Vordingborg, Aarhus og Aabenraa.

 Lise Høyer er praktiserende læge i Aarhus. Hun er også formand for PLO’s udvalg for den nære sundhed. Hun genkender, hvad Christian Freitag skriver, efter hun har beskæftiget sig indgående med dosispakket medicin i halvandet år.

”Men der er sket en stigning på 44 procent i brugen af dosispakket medicin det seneste halvandet år, fra knap 33.000 til 46.000 borgere. Det synes jeg er en fin stigning, så forfatterne af det debatindlæg laver en lidt for hurtig konklusion. Jeg har været med i maskinrummet og der foregår et flot samarbejde mellem kommuner, apoteker og praktiserende læger, og der er forskellige udfordringer fra kommune til kommune.”

Lise Høyer nævner Silkeborg Kommune som eksempel. Her fortæller lægerne hende også, at de får ret få anmodninger om dosispakket medicin. Men før aftalen kom i stand, lavede sundhedspersonalet i Silkeborg kommune en masse benarbejde og spurgte en masse borgere, om de ville overgå til dosispakket medicin, forklarer Lise Høyer. Det var blot, før aftalen var færdig, og der var derfor ingen klare retningslinjer, som praktiserende læger kunne følge. Og det bevirkede, at kommunerne opgav at spørge igen. Det fik de rettet op på efter et møde, hvor de fik lagt en fælles plan, fortæller Lise Høyer.

For hende er løsningen, at man snakker sammen lokalt. At man aftaler, hvem der gør hvad. At kommunen ikke sender 100 anmodninger på en uge, men at man derimod, ja, doserer brugen en smule.

”Hjemmeplejen og lægerne skal tage en dialog. De kommunale lægelige udvalg skal have det på dagsordenen, så der også ligger en plan for, hvordan man udruller dosispakket medicin og hvad man gør, hvis der eksempelvis er ændringer i medicinen. Dosispakket medicin er jo noget, vi har kendt i 20 år, og tidligere var det bøvlet, usikkert og tidskrævende, men det er nu udviklet og en mere sikker administrationsform, og lægerne er ved at tage det til sig. Implementeringen er i fuld gang. Der foregår webbaserede kurser i de enkelte praksis-IT-systemer og jeg tror at cirka 150 læger deltager på det ene og 200 på det andet,” siger Lise Høyer, der  på sigt ønsker opgaven helt fjernet fra almen praksis, så dosispakket medicin bliver et spørgsmål, der skal afklares af kommune og apotek i fællesskab. 

KL: Som ringe i vandet der skal brede sig 

Hos Kommunernes Landsforening har man svært ved at genkende, at der skulle komme så få anmodninger, som mange praktiserende læger oplever.

”Det er klart, at den her omstilling ikke kommer fra den ene dag til den anden, men det går i dén grad fremad,” skriver fungerende formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg Sisse Marie Welling i en skriftlig kommentar. 

Hun bruger Københavns kommune, hvor hun selv sidder som sundhedsborgmester, som eksempel:

”På ældreområdet er vi gået fra 11 til 29 procent i udbredelsen af dosispakket medicin på to år. Især plejehjemmene har haft stor succes med udbredelse. Vi har faktisk en lille håndfuld plejehjem, hvor man er gået all in på dosispakket medicin, og hvor udbredelsen er over 90 procent. Det forudsætter så et rigtig godt samarbejde med plejehjemslæger og apotek. Men ligesom København er et eksempel på godt samarbejde mellem praktiserende læger, apoteker og kommune – og sygehuset som skal sørge for at fastholde dosispakning – så er der fortsat steder, hvor man ikke er så langt i at få samarbejdet i gang. Det bliver der arbejdet på hele vejen rundt.”

Sisse Marie Welling fortæller, at der fra KL’s side og i samarbejde med PLO er fokus på at hjælpe de kommuner og praktiserende læger, som ikke har så mange borgere på dosispakket medicin. ”Det kræver en omstilling at tænke i nye baner, men jo flere gode erfaringer, vi får og deler med hinanden, desto bedre. Det er nogle ringe i vandet, der skal sprede sig her.” 

Trods tallene, der viser en fremgang, undrer Leif Vestergaard Pedersen sig stadig.  

”Grundlæggende kan jeg ikke forstå, at det går så langsomt, med at udbrede dosisdispensering, som øger kvaliteten og frigør sygeplejersketimer. Men det er ikke hjælpsomt alene at rette kritikken mod de praktiserende læger, når en del af problemet ligger hos kommunerne.” siger Leif Vestergaard Pedersen. ”KL bør kunne fremlægge data, så vi får et mere kvalificeret overblik over, hvor det er, problemerne opstår.”

Om aftalen 

Det kommunale sundhedspersonale finder egnede borgere, som er stabilt medicinerede og uden forventning om nært forestående ændringer i medicinen, og kontakter den praktiserende læge.

Den praktiserende læge kan finde egnede borgere, for hvem dosisdispensering kan udskyde behovet for hjælp fra den kommunale hjemmepleje.

Den praktiserende læge tager fagligt stilling til ordination af dosispakning, herunder hvilke lægemidler der omfattes, og iværksætter dette via FMK.

Lægen kan på ethvert tidspunkt stoppe eller pausere dosispakningen.

Kilde: laeger.dk