Skip to main content

Forskere: Alle med osteoporose har gavn af behandling

Et nyt, stort studie af kvinder med osteoporose efter overgangsalderen viser, at alle – uanset vægt, alder eller tidligere knogle­brud – har gavn af osteoporosebehandling. Men studiet, der omfatter fem forskellige godkendte behandlinger, tyder også på, at nogle behandlinger er bedre end andre.

Osteoporose er en folkesygdom, der oftest rammer kvinder efter overgangsalderen. Man skønner, at hver tredje kvinde og hver sjette mand over 50 år får osteoporose, men mange lever med sygdommen uden at vide det.

Et nyt stort studie, publiceret i British Medical Journal, fokuserer udelukkende på den behandling, kvinder der er diagnosticeret med osteoporose, og som er på den anden side af overgangsalderen, får tilbudt. For der er flere forskellige behandlinger, lægen kan vælge at sætte kvinden i gang med. Spørgsmålet er, hvilken behandling, der er bedst, og om nogle har gavn af at få en type medicin frem for en anden. For at blive klogere på behandlingerne har en gruppe europæiske forskere gennemgået data fra 69 studier med flere end 80.000 patienter. Førsteforfatteren på studiet er Mina Nicole Händel, der er lektor ved Syddansk Universitet og seniorforsker ved Parker Instituttet.

”Vi har trawlet al litteratur igennem fra de 69 studier og set nærmere på de forskellige behandlinger, man tilbyder kvinderne. Der er anvendt flere forskellige slags osteoporosebehandlinger, men også placebo i forsøgene. Vi har beregnet effekten af medicinpræparaterne over for hinanden, og her kunne vi se, at osteoporosemedicin forebygger knoglebrud bedre end placebo. Studiet viser også, at der ikke er nogen dokumentation for, at brug af knogleanabol behandling skal begrænses til patienter med meget høj risiko for knoglebrud. Knogleanabol behandling virker bedre end antiresorptiv behandling hos alle de patientkategorier, vi kunne undersøge i denne samlede analyse,” siger Mina Nicole Händel.

BMI betyder intet

Forskerne ønskede også at undersøge, om der er noget osteoporosemedicin, der er bedre end andet.

”Her ser det ud til, at nogle af de anabolske behandlingsformer virker bedre end bisfosfonater,” siger Mina Nicole Händel. Og det er helt som ventet.  Bente Langdal, der er overlæge og professor ved Aarhus Universitetshospital og medforfatter på studiet forklarer, at man ved, at knogleopbyggende behandling, det vil sige anabolsk behandling, er bedre end bisfosfonater, der virker ved at hæmme knoglenedbrydning. Forskerne var også interesserede i at undersøge, om der er nogle patienter, der har særlig gavn af at få bestemte typer medicin.

”Vores hypotese var, at alder kunne have en betydning for respons på behandling. Det samme kunne gælde for andre faktorer som for eksempel, om man havde haft knoglebrud, inden man kom med i studiet, eller om man havde lavt BMI eller højt BMI. Alle de forskellige faktorer kiggede vi på, og her fandt vi, at uanset hvad så havde alle gavn af behandlingen,” siger Bente Langdahl.

Endelig blev det også klart, at det ikke er væsentlig forskel på de forskellige behandlinger i forhold til bivirkninger.

Forskerne har set på følgende grupperinger af medicintyper: Bisfosfonater, parathyroidea hormone (PTH) receptor-agonister, selective estrogen receptor modulators, romosozumab, denosumab.

Bisfosfonater, romosozumab og PTH receptor agonister forebygger generelt frakturer bedre end placebo, men de knogleanabole lægemidler virker bedre end bisfosfonater. 

Mine Knogler app’en

Når patienter med osteoporose ønsker viden om deres sygdom, så er appen Mine Knogler et godt tilbud. Det viser et nyt studie, hvor forskere fra Sjællands Universitetshospital har undersøgt 100 patienters brug af appen i perioden 2020 til 2023.

Studiet viser også, at danske osteoporosepatienter scorer højt i digital sundhedskompetence, og at deltagerne oplevede appen som værende brugervenlig.  Forskerne konkluderede desuden, at appen kan have potentiale til at reducere besøg hos praktiserende læger, bidrage til brugernes sundhed, øge interessen i egen sundhed og fungere som et værdifuldt supplement til nuværende tilbud i sundhedsvæsenet.

‘Evaluation of an mHealth App on Self-Management of Osteoporosis: Prospective Survey Study,’ Interactive Journal of Medical Research, April 2024

Gips fremfor operation ved håndledsbrud

Et fagudvalg under Behandlingsrådet er kommet med en anbefaling om behandling af håndledsbrud, hvor de anbefaler at øge brugen af non-operativ behandling, det vil sige gips frem for operation, ved håndledsbrud for patienter over 65 år.

Begrundelsen er, at der er lige så gode effekter af gips som af operation, og at operation er mere ressourcekrævende. Behandlingsrådet forventer en årlig besparelse på omkring ni millioner kroner.

Dog bemærker Behandlingsrådet, at lægen i dialog med patienten bør tage individuelle behov og forhold i betragtning i valget af behandling, og at anbefalingen bør følges op af en klinisk retningslinje, som indeholder kriterier for, i hvilke situationer operation bør anvendes.

De nye anbefalinger vil betyde, at mange, som tidligere vil have fået tilbudt en operation, fremover vil blive behandlet med gips.

Da håndledsbruddet ofte skyldes knogleskørhed (osteoporose), har den nye anbefaling stor betydning for Osteoporoseforeningens medlemmer. Sekretariatschef Camilla Nissen Toftdal har været udpeget som patientrepræsentant for Danske Patienter i fagudvalget bag evalueringen, og hun siger i den kontekst:

”Vi skal bruge ressourcerne i sundhedsvæsenet rigtigt, og vi skal derfor vælge den rigtige behandling til hver eneste patient. Derfor er det vigtigt, at vi får trukket konklusionen i evalueringen frem: At gips kan være standardbehandlingen, men at lægerne fortsat bør foretage en individuel vurdering, hvor de blandt andet tager hensyn til patientens funktionsniveau. Patienter over 65 år er en meget stor og forskelligartet gruppe. Rigtig mange er stadig i job, kører mountainbike, går til yoga, passer børnebørn og laver frivilligt arbejde. Alt sammen aktiviteter, der er forudsætningen for gode, sunde og lange liv.”

Kilde: Osteoporoseforeningen

 

Artiklen har været bragt i printmagasinet Medicinsk Tidsskrift til praktiserende læger