En halv milliard til praktiserende læger skal skabe ro

Efter måneder med uro, protester og underskriftsindsamlinger har sundhedsminister Sophie Løhde (V) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) begravet stridsøksen. På et pressemøde mandag præsenterede de et fælles forståelsespapir, der både sikrer økonomisk tryghed for lægerne og baner vejen for en fælles kurs i udviklingen af almen praksis.

Det mest markante i forståelsespapiret er en ny kompensationsordning på næsten en halv milliard kroner. Den skal sikre, at ingen praktiserende læger går ned i indtægt, når en ny honorarstruktur indføres, hvor læger med mange komplekse patienter skal have færre patienter, og læger med ikke-komplekse patienter skal have flere. Kompensationspuljen udfases gradvist frem mod 2032 i takt med, at der uddannes flere læger, og patientantallet pr. læge kan sænkes.

”Der vil være nogle læger, som ellers utilsigtet stod til at risikere at gå ned i indtægt. Det har ikke været intentionen, og det tager vi nu hånd om,” sagde Sophie Løhde.

Hun understregede, at reformen fortsat sigter mod mindst 5.000 praktiserende læger i 2035 – en stigning på cirka 40 procent. Allerede nu er der ifølge ministeren sat gang i massive investeringer i uddannelse. Hun nævnte, at Nordjylland alene får næsten 150 nye praktiserende læger de kommende fem år.

”Vi er enige om ambitionen, at der skal være bedre adgang til egen læge i hele Danmark. Forståelsespapiret sikrer, at forandringerne i almen praksis sker i partnerskab med lægerne – ikke hen over hovedet på dem,” sagde ministeren og tilføjede, at nogle af sommerens mest ophidsede debatter skyldtes ”unødvendige misforståelser,” som nu er ryddet af vejen.

PLO: Tillid og tryghed er genoprettet

Også formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Jørgen Skadborg lagde vægt på, at partnerskabet nu er genoprettet:

”Det har været en turbulent tid hen over sommeren, men vi praktiserende læger kan også nu sige, at vi igen kan have tillid til, at sundhedsreformen vil skabe et stærkere fundament for fremtidens sundhedsvæsen. Med den forståelse, vi nu har opnået, så er vi sikrede, at forandringen i almen praksis sker i partnerskab og ikke hen over hovedet på lægerne,” sagde han på pressemødet.

Han fremhævede, at trygge rammer for lægerne betyder bedre kontinuitet og mere tid til patienterne: ”Når lægerne har gode rammer og kan føle sig trygge, så kan det give patienterne mere kontinuitet, mere tid, høj faglighed og kvalitetsbehandling.”

Måneders konflikt

Forståelsespapiret er et dramatisk kursskifte i forhold til den stemning, der prægede sommeren. Da lovudkastet blev sendt i høring 2. juli, kaldte PLO’s formand Jørgen Skadborg det ”langt værre, end vi havde frygtet”. Han advarede om, at loven ville undergrave hele det aftalebaserede system og reducere praktiserende læger til offentligt styrede lønmodtagere.

Kritikken ramte bredt. Yngre læger beskrev lovpakken som en ”sundhedsreform på afveje” og frygtede, at rekrutteringen ville kollapse. Lægevidenskabelige Selskaber advarede om, at man var ved at smide ”årtiers erfaring og ekspertise ud med badevandet”. Og på sociale medier og i aviserne skrev praktiserende læger om frygten for at miste autonomi, at skulle arbejde efter centralt fastsatte åbningstider, og at regionerne ville få adgang til deres regnskaber.

”Jeres lovforslag er et direkte angreb og afmontering af de praktiserende læger som institution og erhverv – og det vil få katastrofale konsekvenser for vores patienter,” skrev læge Daniel Sindhøj i et debatindlæg, da han afleverede 1.480 lægers underskrifter til ministeriet. Et borgerforslag om at ophæve lovgrundlaget for reformen rundede samtidig over 35.000 underskrifter.

Eksperterne var heller ikke i tvivl. Professor Jes Søgaard advarede om, at ”politikerne gambler med almen praksis”, mens professor Jens Søndergaard pegede på, at de unge læger kunne miste modet: ”Ingen havde forestillet sig, at lovforslaget ville være så indgribende i driften af almen praksis. De unge læger mister modet, hvis de føler, praktiserende læger bliver tugtet.”

Sophie Løhde måtte i september begynde at bløde op. Hun erkendte offentligt, at regeringen ”havde spændt buen for hårdt.” Med forståelsespapiret er tonen nu skiftet markant. Ministeren taler om ”fælles kurs”, at stå "skulder ved skulder" og ”partnerskab,” mens PLO kvitterer med tak for en lydhør proces.

Hvad er ændret?

En af de største stridspunkter hen over sommeren handlede om åbningstiderne i almen praksis. Mange læger frygtede, at blandt andet solopraksisser ville blive pålagt at holde åbent fra tidlig morgen til sen aften – et krav, de mente ville være umuligt at opfylde uden at gå på kompromis med kvalitet og familieliv.

På pressemødet gjorde Sophie Løhde sig umage for at aflive netop den frygt: ”Det her handler ikke om, at vi nu går ud og siger til en enkel lægepraktik eller sololæger, nu skal du have åbent fra 8 om morgenen til 8 om aftenen. Det er jo ikke 7-11 det her,” sagde hun.

I stedet forklarede ministeren, at bedre tilgængelighed skal sikres over tid – i takt med, at kapaciteten bliver større: ”Det er jo ikke noget, der bare kommer fra den ene dag til den anden. Det kommer til at ske i takt med, at vi fremover bliver langt flere praktiserende læger. Og det skal selvfølgelig ske på en måde, hvor hverdagen også kan fungere ude hos den enkelte læge.”

Dermed kobler regeringen tilgængelighed direkte til uddannelsen af de 1.500 ekstra praktiserende læger. Først når antallet er løftet markant, kan åbningstiderne forlænges gennem fælles løsninger – ikke ved at stille urealistiske krav til den enkelte praksis.

Et andet punkt, som har skabt utryghed blandt lægerne, var frygten for, at regionerne kunne få indsigt i klinikkernes regnskaber. Den del er nu taget helt af bordet. I stedet er det præciseret, at regionerne kun kan få adgang til relevante nøgletal og data om aktivitet og kvalitet, som er nødvendige for planlægning og styring.

Tvister og sager om samarbejde skal behandles i et uafhængigt praksisklagenævn, der placeres i Nævnenes Hus. Her vil lægerne kunne klage over afgørelser fra regionerne, og nævnet får opsættende virkning i større sager, så for eksempel krav om store tilbagebetalinger først kan effektueres, når en klagesag er afsluttet.

Det nye system betyder, at regionerne mister muligheden for at agere dommer i egne sager. I stedet bliver der etableret en klar retssikkerhed for lægerne, hvor tvister afgøres uafhængigt. 

Samtidig fastholdes princippet om et aftalebaseret system. PLO og RLTN vil også fremover forhandle om rammerne for almen praksis, herunder drift, klinikformer, brug af vikarer, fravær og overdragelse af ydernumre. Økonomiske rammer fastlægges fortsat kollektivt, og ved ændringer i basisfunktionen skal vilkårene genforhandles.

Et andet vigtigt element er, at kvalitetsudvikling, efteruddannelse og forskning i almen medicin fortsat skal være en integreret del af systemet. Et nyt fagligt råd etableres med repræsentanter fra PLO, DSAM, Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og ministeriet. Rådet skal pege på kliniske retningslinjer, udvikle kvalitetspakker og sikre sammenhæng til efteruddannelse og forskning. Finansieringen sker gennem eksisterende midler i Fonden for Almen Praksis.

KiAP og de eksisterende kvalitetsklynger bevares og skal fremover åbnes mere mod samarbejde med regioner og sygehuse. Det skal sikre, at kvalitetsarbejdet ikke kun foregår i klinikkerne, men også knyttes tættere til udviklingen af patientforløb på tværs af sektorer.

På uddannelsesområdet fastholdes adgangen til både systematisk og selvvalgt efteruddannelse. PLO-E vil fortsat kunne tilbyde kurser og administrere midler, men der lægges op til et tættere samspil med regionernes sundhedsråd. Samtidig forpligtes regionerne til at opbygge stærkere forskningsmiljøer i almen medicin, herunder flere ph.d.-forløb.

Med aftalen er også spørgsmålet om patientantal blevet adresseret. Minimumspatienttal fastsættes fortsat af regionerne, men skal tage udgangspunkt i den nye, national fordelingsmodel, som beregner behovet ud fra patienternes alder, sygdomsbillede og sociale forhold. Modellen skal opdateres løbende, så der sikres mere tid til patienter med kroniske sygdomme, mens andre patientgrupper vægtes anderledes.

Endelig præciseres reglerne om forhåndsgodkendelse ved køb af ydernummer. Regionerne skal fremover træffe afgørelser på et sagligt, objektivt og transparent grundlag med en fast liste over kriterier, og der indføres en frist på 20 hverdage for behandlingen. Det skal gøre processen mere forudsigelig og mindske usikkerheden for yngre læger, der ønsker at nedsætte sig.

Samlet set markerer forståelsespapiret en kursændring, hvor de mest kontroversielle elementer fra sommerens lovudkast er taget af bordet.

Læs ’Fælles forståelse af reformen af de almen medicinske tilbud’

Læs 'Regeringen og PLO er enige om kursen for udviklingen af almen praksis'