"Langt størstedelen af vores indvendinger i høringssvaret er blevet imødekommet,” sagde Jørgen Skadborg under sin mundtlige beretning til repræsentantskabsmødet 22. november.
Revideret lovforslag 2b får pæn modtagelse af PLO, men andre er bekymrede
Folketinget førstebehandler torsdag lovforslag 2b version 2.0. Det oprindelige udkast fandt PLO og en lang række praktiserende læger uspiseligt. Vi er blevet imødekommet, lyder vurderingen fra formandskabet nu, men ikke alle læger kipper med flaget, og en af sundhedsreformens hovedarkitekter er bekymret for, hvad regionerne snart har tilbage af råderum til en reform.
PLO vurderer, at et nyt lovforslag som aftalt er blevet justeret i overensstemmelse med det politiske forståelsespapir mellem PLO og regeringen, der blev offentliggjort 22. september.
Det nye lovudkast afspejler ifølge PLO-formand, praktiserende læge Jørgen Skadborg, at indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) tog de praktiserende lægers bekymringer alvorligt, og at hun ønskede en dialog.
”Betyder det så, at alt i lovgivningen ser ud, som hvis PLO havde haft 90 mandater i Folketinget? Nej, selvfølgelig ikke, men langt størstedelen af vores indvendinger i høringssvaret er blevet imødekommet,” sagde formanden under sin mundtlige beretning til repræsentantskabsmødet 22. november.
Skadet rekruttering
Praktiserende læge Daniel Sindhøj har været en af de centrale kritikere af lovforslag 2b og afleverede på et tidspunkt et åbent bekymringsbrev, der var underskrevet af 1.480 læger.
Han mener, forslaget er landet et ”rimeligt” sted, men han har stadig to bekymringer, som ikke er blevet tryllet væk af lovforslaget.
Han oplever, at sommerens udspil har medført en stor usikkerhed og styrket mistilliden mellem de praktiserende læger og det politiske apparat.
”Den usikkerhed ser jeg stadig blandt de yngre læger. Jeg frygter, at det har skabt stor skade i særligt rekrutteringen af de kommende praktiserende læger, og at vi allerede er sat langt tilbage i forhold til de 5.000 praktiserende læger, som sundhedsreformen bygger på,” siger Daniel Sindhøj, der har praksis i Rødovre.
Hans anden bekymring går på, at regionerne kommer til at spille en større rolle efter sundhedsreformen, og det er særlig her, at der er behov for en kursændring. Han mener, der er behov for, at der bliver indledt et samarbejde omkring et løft af almen praksis.
”Desværre har de seneste måneder ikke vist, at regionerne vil det samarbejde. Sammenbruddet i overenskomstforhandlingerne er et tydeligt eksempel. Samtidig forsøges mange praktiserende læger, mig selv inklusive, presset til at tage flere patienter, end hvad der er fagligt forsvarligt, via det udsendte normtal. Jeg synes, at det er beskæmmende fra en part, der trods alt burde arbejde for at skabe bedre sundhedstilbud til den almindelige dansker,” siger Daniel Sindhøj.
En anden initiativtager til en underskriftsindsamling er tandlæge Susanne Tvede Andersen, som har lavet et borgerforslag, som kræver, at loven vil blive ophævet. Forslaget har foreløbig næsten 40.000 stemmer. Hun skriver i et debatindlæg, at selv om regeringen har justeret lovforslaget, så mister de praktiserende læger stadig indflydelse på de vigtigste beslutninger i deres hverdag. Regionerne får styringen over økonomi og opgaver, og lægerne risikerer at stå tilbage med ansvaret, men uden reel kontrol.
Også Malene Nepper, der er læge i hoveduddannelse og formand for FYAM, bekymrer sig over uroen, lovforslaget har skabt, som også hun mener kan skade rekrutteringen.
En konkret ting hun også fortsat er bekymret over, er en af vurderingskriterierne i forhåndsgodkendelsen af speciallæger. En af vurderingskriterierne er i lovforslaget ’øvrig beskæftigelse ud over det almenmedicinske tilbud inden for klinikkens eller klinikkernes åbningstid’.
”Det er ikke i lovforslaget klargjort, hvilken grad af anden beskæftigelse der er tilladt, hvilket så kan fortolkes forskelligt i regionerne. Det kan også blive en rekrutteringsudfordring, hvis bestemmelsen fortolkes på en måde, der ikke tillader et fleksibelt arbejdsliv, som mange yngre almenmedicinere ønsker,” kommenterer Malene Nepper, der samtidig glæder sig over ”markante ændringer” i det nye lovforslag, som hun har gennemlæst.
Jørgen Skadborg er mere forsonlig. Han kalder i sin mundtlige beretning lovforslaget ”ikke perfekt, men ikke så ringe endda.” Han hæfter sig ved nogle grundlæggende principper, der nu ifølge formanden er ”mejslet i sten”:
- At praktiserende læger er selvstændige erhvervsdrivende, der driver klinikker med udgangspunkt i et aftalebaseret system
- At praktiserende læger med egen klinik fortsat er det offentliges foretrukne leverandør
- At der afsættes penge, så praktiserende læger næste år kan aftale en ny honorarstruktur, uden det skal være et nulsumsspil
- At praktiserende læger kan være trygge ved deres retssikkerhed i det nye Praksisklagenævn
”Dermed ser sundhedsreformen ud til at bevæge sig i en retning, hvor den står på et langt mere bæredygtigt fundament, idet udvikling af almen praksis er beskrevet som en proces, der foregår i partnerskab med og ikke hen over hovedet på lægerne,” konkluderer PLO-formanden i sin orientering til medlemmerne.
Kjellberg: Kun reducerede reformværktøjer tilbage for regionerne
Forskningsprofessor, sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra VIVE er en af hovedarkitekterne bag sundhedsreformen, idet han har siddet med i både Sundhedsstrukturkommissionen, der var et indledende arbejde op til den endelige reform, og han har ligeledes siddet med i det udvalg, der har rådgivet regeringen omkring nye differentierede normtal for praktiserende læger.
Han oplever, at de praktiserende læger er blevet mødt med meget forståelse med det aktuelle lovudkast. Han er en smule bekymret for, om regionerne i samme grad er blevet mødt med forståelse for, at de også skal gennemføre en reform, som i sagens natur skal føre til et forandret sundhedsvæsen og ikke en videreførelse af den nuværende kurs.
”Der er lagt en stor implementeringsopgave hos regionerne, uden at de får ret meget af den forståelse, som de praktiserende læger har fået med forståelsespapiret. Derfor er der ikke ret meget af den her lovudvikling, der sker på regionernes præmisser, og derfor bliver regionernes handlerum for at tage sundhedsreformen videre tilsvarende mindre. Med forståelsespapiret har regeringen valgt at prioritere hensynet til de praktiserende læger, og der er en interessekonflikt til stede i den her reform: Jo mere et papir tilgodeser den ene part, som er de praktiserende læger, jo mindre bliver den anden part tilgodeset, og det er regionerne,” siger professoren.
Det reviderede lovforslag blev fremsat 19. november, skal førstebehandles 4. december, andenbehandles 16. december, den endelige behandling er sat på dagsordenen 19. december.