Tre praksislæger om børns mistrivsel: Vi ved ikke, hvad der sker med patientens sag
Et nyt IT-projekt giver snart praktiserende læger i hele landet mulighed for at kommunikere med andre sektorer omkring børn og unge i mistrivsel. Medicinsk Tidsskrift har spurgt tre praktiserende læger om deres oplevelse af det nuværende samarbejde.
Morten Svenning Nielsen, praktiserende læge, Lægerne Albani Torv, Odense
"Angst, skolevægring, adfærdsforstyrrelser og sociale vanskeligheder er ikke længere undtagelser, men hverdag i almen praksis. Vi vil vores patienter det bedste, men alt for ofte står vi uden reelle værktøjer til at føre dem videre i systemet. Kommunikationen med kommunen er udfordret ved, at vi ikke har en enkel og enstrenget kommunikation, og vi har ikke noget overblik over, hvilke tilbud kommunen råder over. Mange tilbud er som regel puljebaserede og derfor under konstant forandring. Vi oplever, at det er svært at få kommunen til at anerkende de behov, vi har for kommunikation og samarbejde. Vi sidder som familielæger med hele familien og ikke kun den enkelte patient, og den klassiske silotænkning, hvor man bruger GDPR og tekniske udfordringer som forklaring på at fastholde de gamle mønstre, frem for en innovativ og sammenhængende indsats, drømmer vi om at kunne lægge bag os. Alt for ofte må vi slå ud med armene og sige, at vi ganske enkelt ikke ved, hvad der sker i patientens sag."
Neven Akrawi, praktiserende læge, Familielægerne Højbjerg, Aarhus
"Der burde være et større og tættere samarbejde mellem kommune og praktiserende læger. Jeg har eksempelvis oplevet en desperat mor komme med sin 12-årige søn, som havde grænsesøgende adfærd og var begyndt at omgås de forkerte. Han virker let udadreagerende, men ellers en ret normal begyndende teenager, som skal gribes nu her. Han virker ikke psykisk til at fejle andet ndet underliggende, som for eksempel autisme eller dårlig begavelse. Men han har svært ved at sætte ord på, hvad der foregår inde i ham, og jeg spørger til, om de har en mulighed for at få ham til psykolog, men det har de ikke råd til. Så overtaler jeg dem til, at jeg laver en underretning for, at de kan få støtte i forhold til noget psykologhjælp, hvilket de i sidste ende går med til. Jeg bliver et par dage efter ringet op af en fra familiecenteret, som fortæller, at de har modtaget underretningen, men at de ikke kan hjælpe med psykologhjælp. Det, må jeg sige, er frustrerende, og det giver ikke mening, at vi ikke griber ind tidligt. Det er blot et eksempel af mange, og det er et område, som der meget gerne må opprioriteres og allokeres penge til, så vi kan hjælpe familierne."
Thyge Traulsen, praktiserende læge, Åbylægerne, Grenaa
"Jeg oplever en god adgang til kommunens tilbud til børn og unge i let til moderat mistrivsel. Kommunikationen med Norddjurs Kommune foregår via MedCom. I forlængelse af min henvendelse bliver familien kontaktet af kommunen, og barnet tilbydes behandling eller guidning til det passende behandlingstilbud, og der kommer informationer om iværksættelse og afslutning af en indsats via MedCom. En forbedring kunne være informationer til klinikken om indsatser, som iværksættes uden involvering af klinikken."
Artiklen har været bragt i Medicinsk Tidsskrifts print-magasin fra marts 2026