Nordjysk pilotprojekt om unges mistrivsel bliver nationalt

Et nordjysk pilotprojekt har gjort det lettere for praktiserende læger at få hul igennem til kommunen, når et barn mistrives. Nu skal projektet rulles ud i hele landet. Evalueringen af det nordjyske frontløberarbejde er positiv, men påpeger også benspænd forude.

’Børn og unges mistrivsel er en af tidens meget omtalte kriser. Praktiserende læger møder jævnligt unge og deres forældre, som efterlyser hjælp til problemer som eksempelvis angst, skolevægring og depression, men det er ifølge flere læger for svært at række ordentligt ud til kommunen, som ellers bør være en central medspiller. Efter over seks måneders pilotafprøvning af et nyt IT-system har nordjyske kommuner oplevet en øget kommunikation mellem sektorerne. Børne- og ungdomspsykiatrien i Nordjylland, 15 lægeklinikker samt PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og familieafdelingerne i fem nordjyske kommuner har som del af pilotprojektet haft digital adgang til at se, om der er aktuelle sager, aftaler og kontaktoplysninger hos de øvrige parter. Det har også været muligt på tværs af sektorerne at kommunikere nemmere via den fælles indgang til en række systemer (Klinik +), der allerede er i brug i almen praksis. 

Stadig et stykke vej

En af de praktiserende læger, der har medvirket, er Helle Skou fra Lægerne i Nibe.

”Vi har gennem flere år efterlyst at kunne kommunikere skriftligt med PPR og familieafdelingen, da vi har set behovet for et stærkere tværsektorielt samarbejde om børn og unge i mistrivsel for at udnytte de samlede ressourcer bedre. Det har været en klar fordel at få indblik i, hvem barnets sagsbehandlere er, og om der er igangværende kommunale sager,” skriver den praktiserende læge fra Nordjylland i en mail til Medicinsk Tidsskrift. Hun vurderer i sin evaluering over for Medicinsk Tidsskrift dog også, at der stadig er ”et stykke vej,” før samarbejdet når samme niveau som på ældreområdet, hvor korrespondancer og muligheden for egentlig henvisning gør samarbejdet mere smidigt og udbytterigt.

Arbejdet drives af KOMBIT, der er kommunernes fælles IT-organisation. Deres evalueringsrapport er ankommet i januar 2026 og slår optimistiske toner an. Overordnet set giver sektor-overblikket og kontaktoplysninger værdi, lyder én af rapportens hovedkonklusioner.  Praktiserende læger oplever sags- og kontaktoverblikket som værdifuldt, men udtrykker, at det fulde potentiale afhænger af, om overblikket viser retvisende data for alle børn og unge i landet, fremgår det også i rapporten. 

Ubekendte forude

En national udrulning bliver næste fase af projektet. Det bliver gjort landsdækkende som en del af FællesOffentlig DigitaliseringsStrategi 2026-2029. Det vil være afgørende for et nationalt projekt, at der i størst muligt omfang kan sikres ens fortolkning af lovene på tværs af fire regioner, 98 kommuner og mere end 1.800 lægepraksisser, pointerer forfatterne i evalueringsrapporten. Projektet anbefaler, at lovhjemlen for indhentning og videregivelse af oplysninger på tværs af faglovgivning bliver gjort mere tydelig for både kommune, region og almen praksis. Om tydeliggørelsen kan ske via udtalelser eller vejledninger, eller det kræver egentlige ændringer af bekendtgørelser eller lovtekster, har det ikke været muligt for bagmændene bag pilotprojektet at vurdere. 

”KL er altid optaget af at overholde loven, når det kommer til digitale løsninger, som vi enten er med til eller ansvarlige for, at kommunerne bruger. I pilotprojektet har vi været i dialog med flere ministerier om den digitale løsningsstruktur for at sikre, at vi overholder loven. Den dialog fortsætter, så vi er sikre på, at der enighed om, hvad vi kan og ikke kan. Vores fokus er nemlig at give medarbejderne de bedste muligheder for at skabe så gode forløb som muligt for borgerne,” lyder det fra KL i et skriftligt svar til Medicinsk Tidsskrift. Der er altså ubekendte forude med den videre udrulning. Indtil videre glæder Klaus Rasmussen, chefkonsulent i KOMBIT, sig over, at nordjyske praktiserende læger og skole- og socialområderne i kommunerne har fået en kanal, der ikke har eksisteret før. 

”Vi har hørt eksempler fra før piloten på, at den kommunale medarbejder har sendt seddel med familien eller endda er kørt fysisk ud til den praktiserende læge for at overlevere relevante dokumenter. Det er ikke længere nødvendigt,” siger han.

Forældre oplever samarbejde

Kommunikationskanalen er ikke den eneste del af projektet, der har givet positive tilbagemeldinger. Projektet har også givet adgang til et overblik for den praktiserende læge, der går på, om der er en sag i gang om et barn eller et ungt menneske hos PPR. Her har faglige repræsentanter vurderet, at man ikke behøver at udveksle faglige oplysninger. Systemet anfører kun, om der er en sag i gang om et bestemt barn eller ung. Både praktiserende læger og kommunale medarbejdere har oplevet, at det fungerer godt med en oversigt over relevante kontaktpersoner i en sag for klinikere og andet personale, der skal hjælpe de unge og deres familier. 

”Forældrene til børnene oplever også, at det giver mening: Den praktiserende læge kan tjekke hos kommunen, om der er en sag i gang, og han eller hun kan få oplyst navnet på den primære kontaktperson på den anden side af sektorgrænsen. Det giver tryghed for forældre, som føler sig genkendt, og det gør, at de oplever et samarbejde,” siger Klaus Rasmussen.

Artiklen har været bragt i Medicinsk Tidsskrifts print-magasin fra marts 2026