Diabetespatienter medicineres ikke korrekt
Diabetes-patienter venter unødigt længe på den rigtige behandling pga. klinisk inerti.
Det viser en ny engelsk undersøgelse af det globale fænomen, som betyder, at patienters behov for korrekt behandling pga. træghed i systemet ikke opfyldes.
Denne kliniske inerti kan skyldes manglende opfølgning, målinger, viden (hos sundhedspersonale) eller begrænsninger i muligheder for at give bestemte typer medicin hurtigt nok.
Diabetes 2 kræver en stram blodsukkerkontrol for at undgå komplikationer senere hen og er samtidig meget afhængig af den enkelte patients situation. Der kan derfor være mange grunde til at denne gruppe rammes af klinisk inerti.
Ifølge den nye undersøgelse, der er delvist støttet af Novo Nordisk, er den gennemsnitlige ventetid for en bedre behandling 3,7 år efter at være begyndt på insulin.
"Af de 11.000 patienter, vi undersøgte, fik kun en tredjedel af dem, der havde behov for yderligere medicin, den nødvendige behandling," siger professor Kamlesh Khunti fra Primary Care Diabetes & Vascular Medicine ved University of Leicester.
"Klinisk inerti er et globalt fænomen, som udsætter folk med type 2-diabetes for yderligere risiko for komplikationer, der egentlig kunne forebygges."
I alt blev 11.696 patienter inkluderet i analysen, som var baseret på patienter med type 2-diabetes i Storbritanniens Clinical Practice Research Datalink database mellem januar 2004 og december 2011 med opfølgning indtil december 2013.
Blandt alle patienter fik 36,5 procent deres behandling intensiveret i løbet af undersøgelsens periode; af disse, blev behandlingen intensiveret med bolus (50 procent), premix insulin (42,5 procent) eller GLP-1 receptor agonister (7,4 procent).
Den mediane tid fra påbegyndelse af basal insulin til intensivering af behandlingen var 4,3 år. Blandt patienter, der var klinisk berettiget til behandlingsintensivering (HbA1c ≥7.5 procent), fik kun 30,9 procent deres behandling intensiveret. Den mediane tid til intensivering i denne gruppe var 3,7 år.
Stigende alder, varighed af diabetes, oral antihyperglykæmisk middel og Charlson komorbiditetsindeks score var forbundet med en betydelig forsinkelse i intensiveringen. Blandt patienter med HbA1c ≥7.5 procent (58 mmol/mol) stoppede den basale insulinbehandling for 32,1 procent.
"Sundhedspersonalets manglende intensivering af medicin for at sikre en strammere glykæmisk kontrol skyldes en række komplekse årsager, som både kan skyldes patienten og sundhedspersonalet. Men vi er nødt til at gøre en større indsats for at vende disse tendenser og sikre at patienter opnår en stram glukosekontrol efter diagnosen," siger professor Kamlesh Khunti.
Nyt studie baner vejen mod AI-screening for diabetisk retinopati
Undersøgelsen blev udført af det engelske svar på Sundhedsstyrelsens forskningsenhed (NIHR) Collaboration for Leadership in Applied Health Research and Care (CLAHRC), en organisation, der forvandler forskning i omkostningsbesparende og pleje af høj kvalitet gennem banebrydende innovation.
Der findes så vidt vides ikke tal for klinisk inerti for diabetes 2-patienter i Danmark, men begrebet - og problemet - er almindeligt kendt.
