Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Stor gen-analyse i gang til gavn for hjertepatienter

Henning Bundgaard

Genetiske studier kan hjælpe med at skabe forståelse for de mekanismer, der øger risikoen for hjertekarsygdom. Derfor sætter forskere fra Region Hovedstaden og Københavns Universitet nu gang i Danmarks største genetiske studie af blodprøver fra ca. 120.000 hjertekarpatienter.

Det skal munde ud i et genetisk landkort, der kan bruges til at forbedre hjertepatienters behandling.

”Studiet er det første og største af sin art i Danmark og kan blive et afgørende skridt mod at kunne tilbyde mere personlig behandling til patienter med de mest almindelige hjertekarsygdomme,” siger overlæge Henning Bundgaard, der er professor i arvelige hjertesygdomme ved Københavns Universitet og leder af Enhed for Arvelige Hjertesygdomme på Rigshospitalet.

Målet er at behandle de rigtige

I studiet vil forskerne analysere blodprøver fra ca. 120.000 hjertekarpatienter, som har været behandlet på hospitaler i Region Hovedstaden, og screene dem for genetiske markører. Fokus er især på markører, der kan kædes sammen med fem af de største hjertekarsygdomme: Forhøjet blodtryk, åreforsnævringer til hjertet/åreforkalkning, kolesterolsygdomme, hjerterytmeforstyrrelser og hjertesvigt.

”Vi behandler givetvis flere, som ikke behøver behandling, fordi vi ikke har nok viden om, hvilke patienter der er i en særlig risiko. Samlet set behandler vi formentlig ikke for mange, men spørgsmålet er, om vi behandler de rigtige patienter,” siger Henning Bundgaard.

Lægen kan behandle mere præcist

Det nye forskningsprojekt er den første store fælles aktivitet i Københavns Universitet og Region Hovedstadens tværgående forskningssamarbejde Copenhagen Health Science Partners. Præcis hvornår det er færdigt vides ikke. Foreløbig hedder det ’få år’, før resultaterne bliver mærkbare for patienterne. Og som eksempel på, hvordan de vil kunne bruges, siger Henning Bundgaard:

”Et realistisk fremtidsscenarie er, at jeg som læge vil kunne støtte mig op af en genetisk test af variationer i de gener, som har betydning for den enkelte patients sygdom. Hvis jeg får en hjertekarpatient ind, som ryger, vil første indskydelse være, at han eller hun skal behandles mere aggressivt med forebyggende behandling end en ikke-ryger. Men hvis man kan måle, at patienten har meget få genmutationer i de afgørende områder og desuden har et lavt kolesteroltal, så behøver man måske ikke at behandle lige så aggressivt.”

Projektet er i januar 2018 blevet godkendt af National Videnskabsetisk Komité og sættes i gang i foråret 2018. Hvis det bliver en succes, er det planen at bruge samme gen-baserede model på andre store sygdomsområder. 

Sundhedsministeren erkender: Psykiatrien er behandlet stedmoderligt

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby, (V), mener, at den største udfordring, vi har i dag i det danske sundhedsvæsen, er det haltende psykiatriområde. Et område som med regeringens Psykiatrihandlingsplan 2 står over for et løft på 2,1 milliarder kroner. 

Konklussion på kongres: ADHD mere komplekst end hidtil antaget

ADHD er først og fremmest arveligt betinget. Og nok så væsentligt er ADHD en lidelse, der er meget mere kompleks, end man tidligere har ment. Disse to forhold fik begge ekstra validering på ADHD-kongressen i Lissabon afholdt af World Federation ADHD i slutningen af april.

Kvinder med ADHD underdiagnosticeret

Ifølge konsensuserklæringen fra de europæiske ADHD-specialister er det veldokumenteret, at der er forskel kønnene imellem, når vi taler ADHD. Først og fremmest ser det ud til, at piger i ringere grad bliver diagnosticeret – i forholdet 1:5 eller 1:9 afhængig af hvilken undersøgelse man ser på.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter