Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser



Derfor tager mange hjertesyge mænd ikke deres medicin

Mænd med hjertekarsygdom tager langt fra altid den forebyggende medicin, som de får anbefalet. Hvorfor det forholder sig sådan har et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet og Regionshospitalet Silkeborg undersøgt.

18.748 mænd mellem 65 og 74 år har i forbindelse med et forskningsprojekt fået tilbudt en screening for hjertekarsygdom. Den andel af mændene, der har fået diagnosen hjertekarsygdom, har fået anbefalet behandling med medicin, og Ina Qvist, sygeplejerske og ph.d.-studerende fra Hjertemedicinsk afdeling på Regionshospitalet Silkeborg, har blandt andet undersøgt, om mænd, der har udposning på hovedpulsåren og forkalkninger i benene, indløser recepten til den anbefalede medicin og tager medicinen - og i benægtende fald, hvorfor ikke. Hun har også undersøgt mændenes opfattelse af sygdommen og den anbefalede medicinske behandling, og om telefonrådgivning kan øge chancerne for, at de tager den anbefalede medicin.

"Vi ved, at op til 30-50 procent af mænd med hjertekarsygdom ikke tager den anbefalede medicin. Men det er aldrig blevet undersøgt i et screeningsprojekt, hvorfor de ikke gør det. Derfor har jeg nu undersøgt det nærmere i et ph.d.-projekt, og resultaterne er overraskende. Det viser sig, at det ikke er nok at give patienterne diagnosen og information om sygdommen. Der skal tilsyneladende mere til for at få flere i medicinsk behandling," siger Ina Qvist.

Mange ældre mænd havde et negativt forhold til medicin i det hele taget. Nogle mente, at medicin var farligt for kroppen. Nogle mente, at lægerne var alt for hurtige til at udskrive medicin. En mente endda at have læst, at medicin til folk over 70 år alligevel ikke virkede, så derfor var der ingen grund til, at han tog det.

Forskningen viser, at hvis mændene på forhånd havde negative holdninger til medicin, var de ikke modtagelige for information om deres hjertekarsygdom og den anbefalede behandling med medicin.

"Det var som om, at de ikke lyttede ordentligt. Et år efter screeningen og samtalen med en sygeplejerske var de ikke i stand til at forklare, hvad de fejlede. Og det på trods af, at de havde alvorlige lidelser som udposning på hovedpulsåren og forkalkninger i benene," siger Ina Qvist.

Resultaterne viser desuden, at telefonrådgivning efter screeningen heller ikke øger chancerne for, at mændene tager den anbefalede medicin.

"Mine undersøgelser viser, at mændenes holdning til medicin har en afgørende betydning i forhold til, om de vælger at tage imod tilbuddet om medicinsk behandling for hjertekarsygdom eller ej. Desuden flytter et konkret tilbud som telefonrådgivning ikke på deres beslutning. Hvis man vil have flere i behandling med medicin, skal man ty til andre metoder, og det mener jeg også, vi bør gøre. Når vi giver patienterne diagnosen, forpligter det os også til at hjælpe dem med accepten og forståelsen af egen sygdom. Vi kan ikke bare tro, at vi kan give dem noget information om sygdom og behandling, og så retter de sig efter det. Der skal mere til, specielt hos de mænd, der er tøvende omkring medicin," siger hun.

Hvad der i praksis skal gøre for at få mændene til at tage deres medicin er svært at svare på. Men Ina Qvist mener, at det er nødvendigt, at de ældre mænd i hvert fald skal til flere samtaler, måske hos deres praktiserende læge, så de forstår alvoren af deres sygdom.

Hjertekarsygdom er i dag en af de største årsager til sygdom og død i den vestlige verden. Antallet af personer, der dør af hjertekarsygdom, er reduceret de seneste årtier, men samtidig er antallet, der lever med hjertekarsygdom, øget. Det skyldes behandling med blodfortyndende medicin, kolesterolsænkende medicin og præparater mod forhøjet blodtryk.

Sundhedsministeren erkender: Psykiatrien er behandlet stedmoderligt

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby, (V), mener, at den største udfordring, vi har i dag i det danske sundhedsvæsen, er det haltende psykiatriområde. Et område som med regeringens Psykiatrihandlingsplan 2 står over for et løft på 2,1 milliarder kroner. 

Konklussion på kongres: ADHD mere komplekst end hidtil antaget

ADHD er først og fremmest arveligt betinget. Og nok så væsentligt er ADHD en lidelse, der er meget mere kompleks, end man tidligere har ment. Disse to forhold fik begge ekstra validering på ADHD-kongressen i Lissabon afholdt af World Federation ADHD i slutningen af april.

Kvinder med ADHD underdiagnosticeret

Ifølge konsensuserklæringen fra de europæiske ADHD-specialister er det veldokumenteret, at der er forskel kønnene imellem, når vi taler ADHD. Først og fremmest ser det ud til, at piger i ringere grad bliver diagnosticeret – i forholdet 1:5 eller 1:9 afhængig af hvilken undersøgelse man ser på.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter