Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser



Hjertesvigt koster allerede dyrt to år før diagnose

ESC: Hjerteinsufficiens (HF) er både en stor byrde for den enkelte og for samfundet - ikke bare efter diagnosen men også i de to foregående år.

Det viser en dansk registerundersøgelse fra Rigshospitalet (lavet i samarbejde med Vive), der mandag blev præsenteret (Se poster og abstrakt her) af forskningsassistent Johan Skov Bundgaard, kardiologisk afdeling, Rigshospitalet, ved en såkaldt modereret poster på den europæiske hjertekongres, ESC, i Paris.

Formålet med studiet var at undersøge den økonomiske byrde, der tilskrives direkte og indirekte omkostninger for patienter med HF før, på og efter diagnosetidspunktet.

Ved hjælp af danske landsdækkende registre identificerede forskerne alle patienter over 18 år med en førstegangs-diagnose af HF fra 1998-2016 og matchede dem 1:1 med en kontrolgruppe fra baggrundspopulationen på alder, køn, ægteskabelig status og uddannelsesniveau.

Den økonomiske analyse af de samlede omkostninger efter diagnosen var baseret på direkte omkostninger inklusive hospitalisering, procedurer, medicin og indirekte omkostninger inklusive social velfærd og mistet produktivitet for at estimere de årlige omkostninger for HF.

Studiet inkluderede i alt 176.067 HF-patienter med en medianalder på 76 år, hvoraf 55 procent var mænd. Patienter med HF medførte i gennemsnit årlige omkostninger på 128.000 kr (€ 17.039) opdelt i samlede årlige direkte omkostninger på små 90.000 kr. (11.926 €) og indirekte omkostninger på godt 38.000 kr. (€ 5.113), der toppede ved diagnoseåret. I kontrolgruppen var de samlede udgifter små 45.000 kr. (€ 5.936), hvoraf størstedelen kunne tilskrives indlæggelser.

Totale direkte sundhedsudgifter for patienter med hjertesvigt før og efter diagnosetidspunktet.

De samlede årlige nettomkostninger inklusive sociale omkostninger efter starten af HF var små 90.000 kr. (€ 11.957) højere hos patienter med HF sammenlignet med kontroller, og de økonomiske konsekvenser steg markant to år før diagnosen af ​​HF, fortalte Johan Skov Bundgaard. 

Han præsenterede (Abstrakt og poster P3813) dernæst endnu en undersøgelse - denne gang om de økonomiske uligheder ved HF - en undersøgelse, som han fortæller nærmere om i nedenstående video (på engelsk): 

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter