Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
Filip Krag Knop deltog tirsdag i et velbesøgt symposium, hvor han diskutterede de nye diabetes-guidelines.

Filip Knop: Nu skal kardiologerne lære af endokrinologerne

ESC: Søndag kl. 15.46 den 1. september 2019. Fremover vil nøjagtigt dette tidspunkt kunne indskrives i kardiologernes verdenshistorie.

Det var nemlig netop da, hvor det for alvor gik op for Europas og til dels også resten af verdens kardiologer, at de skal til at behandle deres patienter med diabetesmedicin.

Der er et nyt stof på hylden. En ny skruetrækker i værktøjskassen. Og indtil nu har endokrinologerne haft ejendomsretten.

Fremlæggelsen af DAPA-HF-studiet skete for en propfuld sal, og netop det studie var det store samtaleemne på resten af kongressen.

Professor i endokrinologi, overlæge og forskningsleder Filip Krag Knop fra Herlev og Gentofte Hospital deltog i dette års ESC i Paris, og han tog derfra med en klar opfattelse af, at denne kongres var begivenheden, hvor kardiologerne tog diabetesmedicinen til sig og erkendte, at nu bliver de nødt til at begynde at lære at bruge den.

”Kardiologerne har fået øjnene op for den gavnlige effekt, som nogle af vores diabetespræparater kan have hos mange af deres patienter, og det skal de have ros for,” siger Filip Krag Knop, der håber, han på ESC har været med til at stimulere kardiologernes nysgerrighed - både i foredrag og deltagelse i en Expert on the spot-session, 

Og han er ikke i tvivl om, at kardiologerne nu netop selv skal til at behandle med SLGT-2-hæmmerne, som hidtil ellers har været endokrinologernes ansvarsområde, også når det handlede om hjerte-kar-patienter.

”De skal til at lære om stofferne, de skal kende både de positive effekter og bivirkningerne. Og fremover har de ikke endokrinologerne at læne sig op ad, da vi ikke vil være inde over behandlingen af deres ikke-diabetiske patienter. Vi ser allerede nogle kardiologer, der bruger GLP-1-receptoragonister og SGLT-2-hæmmere, men det er få. Fremover skal de - i hvert fald når det gælder SGLT-2-hæmmerbehandling af patienter uden diabetes - selv stå med ansvaret; ansvaret for at kende indikationerne, hvilket nok ikke er så svært, men også for at kende forsigtighedsregler, bivirkninger og kontraindikationer samt tage individuelle patienthensyn, som er nødvendige for den optimale behandling,” siger han.

Han oplevede på kongressen det, han kalder ”en kæmpestor interesse” for mere viden om SLGT-2-hæmmerne, som endokrinologerne har arbejdet med i seks år og, ifølge Knop,  er meget hjemmevante med nu.

”Det repræsenterer et stort potentiale i fremtidig patientbehandling. Og interessen for de nye data er enormt positiv,” siger Filip Krag Knop, der ikke er i tvivl om, at de to faggrupper vil kunne samarbejde og udveksle viden på bedste vis.

Et andet diskussionsemne, der viser de nye brudflader mellem kardiologer og endokrinologer, var den nye guideline udfærdiget af ESC i samarbejde med EASD om behandling af diabetes, prædiabetes og hjertesygdomme.

Her er der flere antydninger af konflikt og et område, hvor samarbejdet mellem kardiologer og endokrinologer ikke er helt så lydefrit.

Guidelinen anbefaler, at man overfor diabetespatienter med hjertekarsygdom helt springer metforminbehandlingen over og går direkte til at behandle med SGLT-2-hæmmere eller GLP-1-receptoragonister.

At kardiologerne mener sig berettigede til at udstikke retningslinjer for, hvordan diabetespatienter skal behandles – og at anbefalingen går imod, hvad endokrinologerne mener, kunne godt få visse endokrinologer op af stolene.

Og Filip Krag Knop indledte da også et af sine ESC-oplæg spøgefuldt med at sige, at han var kommet ind i løvens hule.

Han mener dog, det er ok, at forskellige faggrupper ser forskelligt på den optimale patientbehandling. Det kan ligefrem komme patienterne til gode, at der er forskellige indgangsvinkler.

”At kardiologerne så åbenbart er lidt mere ’friske’ og mener, at man bør springe metformin over hos nogle patienter, er måske naturligt nok,” siger han.

Filip Krag Knop peger på to modsatrettede argumenter for og imod at dømme metformin ude i behandling af diabetespatienter med hjertekarsygdom.

”I argumentationen for at gå direkte til behandling med de nyere præparater, kan der være den svaghed, at i de store kardiovaskulære studier om SGLT-2-hæmmere og GLP-1-receptoragonister har langt de fleste patienter fået metformin også. Man har altså ikke så solid viden om de nyere produkters virkning uden metformin. På den anden side kan man også sige, at der kun findes relativ dårlig dokumentation af ældre dato om metformins effekt,” siger Filip Krag Knop, der ikke bekymrer sig så meget om den potentielle uenighed mellem kardiologer og endokrinologer.

”Langt de fleste nydiagnosticerede diabetespatienter har trods alt ikke hjertekarsygdom, så de nye anbefalinger får nok ikke så stor betydning,” siger han.

Opråb fra overlæge: Hjertesvigt skal sidestilles med kræft

Hjertesvigt er en sygdom, der skal tages lige så alvorligt som kræft og KOL. Sådan bør rygmarvsindstillingen være hos alle danskere og ikke mindst deres læger. For som det er i dag, har patienter med hjertesvigt generelt en dårligere prognose end de burde og kunne have.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter