Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Fem nye europæiske guidelines for behandling af hjertekar-sygdom

I august forelå fem nye guidelines fra ESC, som frem til januar bliver behandlet i de danske arbejdsgrupper - og fra maj 2020 endeligt indarbejdet i den danske nationale behandlingsvejledning.

The European Society of Cardiology (ESC) opdaterer hvert år eksisterende guidelines for forskellige dele af hjertekar-området. Og de nye guidelines vil efter færdigbehandling blive ’endorset’ i den danske nationale behandlingsvejledning for hjertekar-sygdomme – enten som de er fremlagt fra ESC - eller med kommentarer og forbehold tilrettet danske forhold.

Normalt er der mellem to og fem nye, europæiske guidelines om året. I år altså fem nye, reviderede guidelines, som de danske arbejdsgrupper skal tage stilling til.

Ifølge Hans-Henrik Tilsted, læge på Rigshospitalets Hjertemedicinske Klinik og formand for den nationale behandlingsvejledning for hjertesygdomme, drejer det sig i år om følgende fem områder: 

  1. Kronisk Koronart Syndrom
  2. Dyslipidæmi
  3. Akut lungeemboli
  4. Diabetes og hjertekar-sygdom
  5. Supraventikulære takykardier 

Ændringerne vil blive præsenteret af de enkelte fagspecifikke arbejdsgrupper under Dansk Cardiologisk Selskabs på selskabets møde den 9. januar 2020.

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter