Skip to main content

Kardiologisk Tidsskrift

Ny metode forudsiger lægemiddel-interaktion ved blodfortyndende behandling

Skrevet af Maiken Skeem den i kategorien Hjertekar.

Forskere i Hjerteforeningen i gang med at udvikle en metode, som kan kortlægge lægemiddel-lægemiddel interaktioner. Forhåbningen er, at man ved hjælp af metoden kan forudsige flere lægemiddel-lægemiddel-interaktioner - og på et tidligere tidspunkt.

I første omgang ser forskerne nærmere på blodfortyndende medicin, men metoden vil på sigt kunne anvendes bredt.

I takt med, at befolkningen bliver ældre end tidligere, og at man er i stand til at behandle flere sygdomme, bliver polyfarmaci mere og mere udbredt. Men flere lægemidler givet samtidigt kan påvirke hinanden og gøre virkningen af et eller flere af lægemidlerne mere potente eller mindre virksomme. Når lægemidlet først er på markedet, er det svært at opdage de uønskede effekter. Kun ganske få bivirkninger – mellem en og ti procent – indrapporteres, så det kan være vanskeligt at opdage et mønster.

I første del af et ph.d.-projekt ser Peter Wæde Hansen fra Hjerteforeningen, - ved hjælp af data fra de danske sundhedsregistre og hardcore programmering, - nærmere på lægemiddel-lægemiddel interaktioner for blodfortyndende medicin givet til patienter med forkammerflimren. I første omgang det meget anvendte antikoagulatina warfarin, som har været længst tid på markedet, og hvor man har solide, autogenerede data til rådighed og indblik i kendte interaktioner:

”I forhold til warfarin, har vi adgang til resultater af blodprøven INR, som vi kan kombinere med receptudskrivelse. Vi har ved hjælp af metoden fundet en håndfuld lægemidler, som vi ved interagerer med warfarin. Det underbygger, at det er muligt at finde lægemiddel-lægemiddel interaktioner ved hjælp af eksplorativ søgning i autogeneret sundhedsdata som alternativ til de sjældent indberettede lægemiddel-bivirkninger.”

Recepter og ’hårde endepunkter’


Siden 2011 har lægerne dog i stigende grad udskrevet de nye blodfortyndende midler NOAKs. Her får patienten én individuel, fast dosis og behøver ikke, som det er tilfældet med warfarin, at gå i løbende kontrol og få taget blodprøver. I anden halvdel af Ph.d.en har forskerne set nærmere på lægemiddel-NOAK-interaktionen, fortæller Peter Wæde Hansen:

”Fordi patienter i NOAK-behandling ikke får taget blodprøver ligesom patienter i warfarin-behandling, har vi ikke en identisk biomarkør til rådighed - og dermed altså ikke samme udgangspunkt for at finde lægemiddel-lægemiddel-interaktioner. Det vi har til rådighed er recepter og ’hårde endepunkter’ i form af indlæggelser, og metoden skal nu tilpasses yderligere til de forudsætninger.”

De første resultater viser, at det er muligt at finde lægemiddel-lægemiddel interaktioner ved hjælp af hårde endepunkter, fortæller Peter Wæde Hansen – men signalerne er iblandet ’støj’, understreger han.

Metoden skal ses som et supplement

Metoden, som altså fortsat er under udvikling, kan vise sig at være vigtig for ikke bare det kardiologiske – men hele det medicinske område. 

”For patienterne vil metoden potentielt kunne betyde, at vi bliver i stand til at finde lægemiddel-lægemiddel interaktioner på et tidligere tidspunkt og sandsynligvis også finde flere af dem end ved hjælp af de konventionelle metoder, som vi indtil nu har haft til rådighed: Nemlig fund i prækliniske studier, hypotese-baserede studier af mistænkelige kombinationer og indrapportering af bivirkninger,” fastslår Peter Wæde Hansen, men han understreger samtidig, at metoden skal ses som et supplement til de eksisterende metoder.