Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Ny guideline for kolesterolsænkning vil koste mange millioner

Det vil koste den svenske stat mange millioner kroner at forebygge et hjerteanfald med PCSK9-hæmmere, hvis nye europæiske ekspertretningslinjer for kolesterolsænkende behandling blev implementeret.

Det konstaterer en simuleringsundersøgelse fra Karolinska Institutet i Sverige, hvor forskere har beregnet, hvor mange højrisiko-patienter der ville være berettigede til udvidet behandling med PCSK9-hæmmere for at sænke kolesteroltallet, hvis man fulgte de anbealede retningslinjer.

I august 2019 anbefalede European Society of Cardiology (ESC) og European Atherosclerosis Society (EAS), at det dårlige LDL-kolesterol, skulle sænkes væsentligt for at forhindre hjerte-kar-sygdom, især hos patienter med meget høj risiko.

Dansk Cardiologisk Selskab bakkede på dets årsmøde i begyndelsen af januar op om retningslinjerne og i maj forventes de implementeret i de danske behandlingsvejledninger.

For patienter med en meget høj risiko for hjerte-kar-sygdom, eksempelvis med et nyligt hjerteanfald, anbefaler de nye retningslinjer både at sænke LDL-kosterol tallet med mindst 50 procent og have et LDL-kolesterol niveau på mindre end 1,4 millimol pr. liter blod (mmol/l).

Dette er en kraftig reduktion sammenlignet med forudgående retningslinjer præsenteret tre år tidligere. For at nå disse mål anbefaler organisationerne at kombinere livsstilsændringer med statiner og ezetimib. Hvis LDL-kolesterol-målet ikke nås på trods af brugen af ​​disse behandlinger, anbefales det at tilføje den nye, dyre type kolesterolsænkende lægemiddel kaldet PCSK9-hæmmere.

I deres undersøgelse forudsagde de svenske forskere, hvad der ville ske med de nye retningslinjer, ved at beregne, hvor mange patienter, der ville være berettigede til den udvidede behandling med PCSK9-hæmmere.

Ved hjælp af Sveriges nationale register for patienter med hjertesygdomme, SWEDEHEART, studerede forskerne mere end 25.000 mennesker, der havde hjerteanfald mellem 2013 og 2017 og hvis kolesterolniveauer blev målt under opfølgningsbesøg efter seks til 10 uger.

Forskerne fandt, at mere end 50 procent af patienterne ville være berettigede til PCSK9-hæmmere, da de ikke ville have nået LDL-kolesterol-målene med kun højintensitetsstatiner og ezetimib. Når brug af to aktuelt godkendte PCSK9-hæmmende medikamenter, Praluent (alirocumab) eller Repatha (evolocumab) blev simuleret hos disse patienter, nåede ca. 90 procent af alle patienter LDL-kolesterol-målet.

"PCSK9-hæmmere er klart effektive kolesterolsænkende medikamenter, som kan reducere risikoen for hjerte-kar-hændelser, men de har en betydelig pris," siger Ali Allahyari, yngre læge i kardiologi og doktorand ved Institut for Kliniske Videnskaber på Karolinska samt første forfatter på undersøgelsen, der er offentliggjort i European Heart Journal.

"Hvis halvdelen af ​​patienterne med hjerteanfald er berettiget til dette lægemiddel, kan den økonomiske byrde på sundhedssystemer i hele Europa og andre lande, der bruger ESC/EAS-retningslinjerne, blive betydelige, medmindre behandlingsomkostningerne nedsættes."

Ved hjælp af tidligere analyser så forskerne på, i hvilken grad sænkning af ens dårlige kolesterol kan hjælpe med at reducere risikoen for en sekundær alvorlig hjerte-kar-episode. De vurderede, at brug af PCSK9-hæmmeren Praluent (alirocumab) for at forhindre problemer ved hjerte-kar-hændelser, som et nyt hjerteinfarkt, ville koste omkring 8,9 mio. svenske kroner (6,3 mio. danske kroner). Forskerne oplyser dog ikke om beregningen er lavet ud fra de officielle listepriser.

Resultaterne fremhæver et presserende behov for omkostningseffektivitetsanalyse i betragtning af de aktuelle omkostninger ved den foreslåede behandling for patienter med meget høj risiko, siger forskerne derfor.

"Mange nye behandlingsformer testes og introduceres indenfor hjerte-kar-medicin i dag," siger Peter Ueda, praktiserende læge og forsker ved Institut for Medicin i Solna samt chefforsker på undersøgelsen.

"Vores analyser fremhæver endnu en situation, hvor vi er nødt til at overveje, hvad vi finder rimeligt med hensyn til antallet af patienter, der behandles, de forventede sundhedsgevinster og omkostninger," understreger han.