Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Væsenligt studie om behandling af de mest syge hjertesvigt-patienter

ACC.20/WCC: Resultaterne fra Victoria-studiet er både væsentlige og lovende, især fordi det er svært at finde præparater, som kan forbedre prognosen for en meget syg gruppe af patienter, mener hjerteprofessor Torben Bjerregaard Larsen.

VICTORIA-studiet, der blev præsenteret i denne weekend på American College of Cardiologys (ACC) årsmøde, viser, at patienter med alvorligt hjertesvigt og reduceret uddrivningsfraktion, som modtog forsøgspræparatet Vericiguat, har en signifikant bedre overlevelsesrate eller oplever færre indlæggelser på grund af hjertesvigt sammenlignet med dem, der modtog placebo-behandling.

Hidtil har der været ganske begrænsede muligheder for at bremse sygdomsprogressionen hos patienter med forværring af hjertesvigt og reduceret uddrivningsfraktion (andelen af ​​blod, der pumpes ud af venstre ventrikel ved hvert hjerteslag). De meget syge patienters forløb er således præget af gentagne indlæggelser eller behov for intravenøs diuretika.

Vericiguat er et nyt lægemiddel - kendt som en guanylat cyklase stimulator - der er designet til at forbedre cyklisk guanosin monophosphat produktion, som er kritisk for normal hjerte- og vaskulær funktion, men som eksisterende hjertesvigtmedicin ikke er målrettet mod. Vericiguat kan derfor potentielt forbedre prognosen for de meget syge patienter.

Bedre end placebo

Mens stoffet er testet i mindre grupper af patienter i fase II-forsøg, så er det i fase III-forsøget i VICTORIA-studiet (Vericiguat Global Study In Subjects With Heart Failure With Reduced Ejection Fraction) første gang Vericiguat er blevet afprøvet i en større gruppe patienter med hjertesvigt i forværring. Med en median opfølgningsperiode på 10,8 måneder viste data ved studiets primære endepunkt, at patienter randomiseret til at modtage Vericiguat havde en 10 procent lavere frekvens af hjerte-kar-død og hospitalsindlæggelse på grund af hjertesvigt end de, som modtog placebo.

Forskellen blev observeret efter omkring tre måneders behandling og varede til studiets afslutning. En sekundær analyse viste, at de, der blev behandlet med Vericiguat, både oplevede en betydelig reduktion i indlæggelser og en forbedret overlevelse, som dog ikke var statistisk signifikant, hvis man ser på de enkelte endepunkter hver for sig.

Relativ risiko-reduktion på 10 procent

Ifølge overlæge på hjertemedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital og klinisk professor, Torben Bjerregaard Larsen, er resultaterne fra Victoria-studiet både væsentlige og lovende, især fordi det er svært at finde præparater, som kan forbedre prognosen for en meget syg gruppe af patienter.

”Vericiguat kan øge energi-effektiviteten i cellerne i karvæggen men også i hjertet, således, at man kan opnå en bedre pumpefunktion. Det ser i studiet ud til, at én ud af tre patienter rent faktisk har gavn af præparatet, ligesom der er en relativ risikoreduktion på 10 procent i antallet af indlæggelser og dødsfald. Det ser desuden ud til, at præparatet tåles godt af patienter med dårlig nyrefunktion, hvilket ofte kendetegner denne gruppe af patienter.”

Torben Bjerregaard Larsen understreger dog, at en enkelt observation kan være, at det ser ud til, at der er forskel på, hvilke patienter i den samlede gruppe, som har mest gavn af præparatet:

”Det kan se ud til, at jo højere værdier patienterne har af markøren NT-proBNP – altså hvor dårlig pumpefunktion de har – kan være afgørende for effekt. Altså, at de med den dårligste pumpefunktion har mindst gavn af præparatet. Men det er en af de observationer, som vi kommer til at diskutere på bagkant af studiet.”

Victoria-studiet design er som følger: 5.050 patienter, som blev behandlet på 600 medicinske centre og på hospitaler i 42 lande deltog i studiet. Alle patienter i studiet led af hjertesvigt med en gennemsnitlig udpumpningsfraktion på 30 procent og markant forhøjede BNP eller NT-proBNP-niveauer - faktorer, der samlet set udgør en høj risiko for indlæggelse eller død. Derudover havde alle patienter i studiet været indlagt inden for de sidste seks måneder eller havde haft behov for intravenøs diuretika inden for de seneste tre måneder.

Halvdelen af ​​patienterne modtog 10 mg Vericiguat én gang dagligt og halvdelen fik tildelt placebo. Alle patienter var i behandling med standard-hjertesvigtbehandling gennem hele studiet. Omkring en tredjedel af patienterne havde enten en implanterbar cardioverter defibrillator, en biventrikulær pacemaker eller begge enheder. Vericiguat var generelt veltolereret og havde kun få bivirkninger. Patienter, der tog Vericiguat, havde en let forhøjet forekomst af symptomatisk lavt blodtryk (hvilket forekom hos 9,1 procent af dem, der tog Vericiguat og 7,9 procent af de, som fik placebo). Synkope forekom hos fire procent af de, der var i behandling med Vericiguat og 3,5 procent af de, der modtog placebo.