Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Kardiologer: Vi må vide, hvorfor coronapatienter dør af blodpropper i hjerne og kar

Danske og internationale læger spekulerer over om COVID-19 måske i højere grad er en vaskulær end en respiratorisk sygdom.

Internationale forskere fra blandt andet Italien, Schweiz og USA har nemlig i den seneste måned offentliggjort resultater, der påviser tilstedeværelse af coronavirus, inflammation, karskader og mikro- og makroembolier i alle blodkar og organer hos COVID-19 patienter. Mængden af blodpropper beskrives som usædvanlig stor i forhold til hvad man ellers kender fra meget syge infektionspatienter. Og en af hovedteorierne lige nu er, at de mange blodpropper ikke blot er medierede af immunforsvarets overreaktion på den virale infektion, men i nok så høj grad måske skyldes, at coronavirusset retter sit angreb direkte mod ACE2 receptorerne i kar- og lungevægge, hvorefter ACE2 receptorerne åbner døren til hele det vaskulære system og derfra til kroppens øvrige organer.

Formand for De Lægevidenskabelige Selskaber, professor på Rigshospitalet Henrik Ullum, opfordrer til hurtig dansk forskning i viden om COVID-19’s mekanismer:

”Vi kommer ikke udenom at komme i gang med at lave forsøg og forske, for der er ingen tvivl om, at vi forskningsmæssigt må langt dybere ned i sygdommen og have en bedre forståelse af, hvad der er skyld i immunforsvarets overreaktion i forsøget på at bekæmpe infektionen, og hvad der for eksempel måske vil vise sig at være coronavirussets direkte angreb på det vaskulære system og kroppens øvrige organer, ” siger han og fortsætter:

”Det er meget vigtigt, at vi ikke i denne sag lægger os fast på for hurtige konklusioner i forhold til, hvad det er for en sygdom, vi har med at gøre.”

Henrik Ullum kan også se potentiel værdi i forskning i såvel i de smittede, som er uden umiddelbare symptomer, som i flere grundige obduktioner af afdøde patienter for på den måde at lære mere om COVID-19.

I Dansk Neurologisk Selskab følger formand og overlæge på Bispebjerg hospitals neurologiske afdeling, Lise Korbo, også tæt de nu næsten daglige nye fund af forskellige sammenhænge mellem COVID-19 og de akutte neurologiske symptomer i form af for eksempel nervebetændelser og blodpropper, som patienterne rammes af:

”Der er ingen tvivl om, at der er øget forekomst af blodpropper hos de meget syge COVID-19 patienter, hvilket jo i sig selv ikke er ualmindeligt i forbindelse med alvorlig infektionssygdom. Men når man som nu begynder at finde coronavirus i de indre kars celler, i karrenes endothelvæv, som ved beskadigelse kan føre til øget blodkoagulation og således blodpropper, og det samtidigt begynder at se ud til, at COVID-19 patienter har overraskende mange blodpropper blandt andet i hjernen, så er det rigtigt vigtigt, af vi får afdækket de neurologiske aspekter af denne sygdom,” siger Lise Korbo. Hun tilføjer:

”Personligt tror jeg, at der er flere årsager til, at vi ser denne tendens til øget antal blodpropper, men det er svært at vide, og så meget desto større grund til, at vi får sat gang i forskningen på det her områd,” siger hun.

Kardiovaskulære komplikationer af influenzainfektion, herunder myocarditis, akut myocardieinfarkt og forværring af hjertesvigt er i forvejen forbundet med en betydelig belastning af hjerte og kar. Ligesom det også er kendt fra litteraturen, at SARS, som er i familie med coronavirus, ofte kan medføre pludselig hjertedød.

I det lægefaglige selskab Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase har man taget konsekvensen af den markante opståen af blodpropper i kar og organer og udgav i sidste halvdel af april nye retningslinjer, som anbefaler blodfortyndende medicin til COVID-19 patienterne. Og i Dansk Cardiologisk Selskab følger man således lige nu intenst linket mellem coronavirus og det kardiovaskulære system ifølge overlæge, phd. Jacob Thorsted Sorensen, afdelingen for Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital. 

”Dybest set ved vi jo ikke om blodpropperne er et immunmedieret respons på infektionen, eller om corona direkte angriber karrenes endothelceller," siger han.

"Der kommer lige nu mange enkeltstående iagttagelser overfor hvilke, man jo skal være påpasselig, så vi bliver nødt til at indsamle flere kliniske erfaringer, så vi kan lære af disse. Derfor diskuterer vi også lige nu i selskabet, hvordan vi skal koordinere forskningen. Indtil nu er mange af vores ressourcer jo gået til logistikken omkring de COVID-19 syge, men nu er vi ved at få lidt luft igen. Blandt andet til at analysere de blodprøver, som er blevet taget undervejs, som måske kan resultere i nogle relevante blodmarkører i forhold til patienternes hjerte-kar komplikationer,” fortæller Jacob Thorsted Sørensen. Han anser teorien om, at COVI-19 primært er en kardio-vaskulær sygdom som noget usikker i forhold til det ret lave samlede antal patienter, som man hidtil har set i Danmark.

En af de intensivlæger, der rejser et rødt flag, fordi han efter at have behandlet patienter med COVID-19, har mistet troen på, at COVID-19 er en almindelig respiratorisk sygdom, er overlæge i anæstesiologi og intensiv terapi, Næstved Sygehus, Kenneth Jensen, som ikke vil forbavses, hvis vi lige nu står foran et paradigmeskifte i vores opfattelse af sygdommens karakter:

”Teorien om, at coronavirus direkte angriber karrenes endothelceller, vil desuden kunne forklare, hvorfor især mennesker med diabetes, højt blodtryk, fedme og visse hjerte-karsygdomme samt rygere og mænd, hvis ACE2 receptorerer har mindre modstand overfor virus, synes at være i særlig risiko for at dø af sygdommen,” forklarer han og opfordrer til hurtigst mulig iværksættelse af forskningssamarbejde mellem intensivlæger, kardiologer og neurologer.

Også Carsten Huus Jensen, overlæge på Hillerød hospitals intensive afdeling, betragter ’det som af højeste prioritet at indsamle så meget viden som muligt’:

”Vi har at gøre med en sygdom, der er alvorlig og dødelig, som viser sig i nogle organmanifestationer, vi slet ikke forstår,” siger Huus Jensen, der påpeger, at coronapatienter ”danner blodpropper i uventet stor stil i både vener og arterier i lunger, arme og ben og formentlig også i nyrerne".

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter