Når Magnus Heunicke siger vores - så mener han regeringens

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Ny forskning skal finde bedste behandling for hjerteklapbetændelse

15-20 procent af danske patienter med betændelse i hjerteklappen – endokarditis - dør kort tid efter diagnosen. Ny dansk forskning skal etablere et nationalt register, hvor alle danske patienter med sygdommen skal kortlægges og der skal indledes et randomiseret studie, som kommer nærmere et svar på, om operation eller medicin virker bedst.

Det har vist sig vanskeligt at knække kurven for, hvor mange der får sygdommen endokarditis. Antallet af patienter er fordoblet på 20 år, der er samme dødelighed, og mange af behandlingsprincipperne har ikke udviklet sig. En gruppe forskere fra Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet med overlæge og ph.d. Emil Fosbøl i spidsen, har modtaget en bevilling fra Novo Nordisk Fonden på ni millioner kroner, og formålet med forskningen er især at blive klogere på, hvad der er den rigtige behandlingstilgang – medicin eller operation.

”Internationalt og nationalt findes der begrænset viden om denne patientgruppe – faktisk findes der kun en håndfuld studier, og feltet har igennem de sidste mange år været rigtig dårligt underbygget. En forklaring på, hvorfor der er sket en fordobling af patienter med endokarditis kan være, at vi bliver ældre og får dermed også flere behandlinger, også i hjertet, for eksempel pacemaker, ny hjerteklap med mere,” siger Emil Fosbøl.

Den indledende del af forskningen skal derfor kortlægge samtlige danske endokarditis-patienters journaler over en periode på de fem forgangne år.

”Vi mangler viden om patienterne, hvis vi skal blive klogere på sygdommen og på, hvad der er den bedste behandling. Ryger de, hvor meget vejer de, bor de alene, og har de hjemmehjælp? Er det de rigtige patienter, vi opererer, og hvordan er deres liv efter operationen? Det meste af vores viden kommer fra mindre grupper af patienter og er derfor behæftet med en vis usikkerhed. For at få et helt billede af sygdommen er vi nødt til at have alle patienter i landet med i en undersøgelse,” forklarer Emil Fosbøl.

I Danmark opererer man omkring 20 procent af patienterne med hjerteklapbetændelse – i andre lande omkring 50 procent, men der er stor usikkerhed om, hvilken tilgang, der er den rigtige – om operation redder liv eller er det en mere skånsom og ligeså effektiv behandling at give patienterne antibiotika. Næste skridt i forskningen vil derfor være at etablere et randomiseret studie, hvor forskerne ser nærmere på effekten af operation versus behandling med antibiotika. Men først skal forskerne mere eksakt undersøge, hvordan retningslinjerne bruges, og om de 20 procent opererede er for få.

”I dag opererer man de patienter, hvis hjerte er meget medtaget af sygdommen. Men der er også tilfælde, hvor det ikke er entydigt, om de både bør opereres og have antibiotika eller kun have antibiotika. Ved at lave et randomiseret studie kan vi blive klogere på, hvordan vi bedst hjælper patienterne. Det er en sygdom med høj dødelighed, og derfor er det en kæmpe gevinst, hvis forskningen kan bidrage til at flytte dødeligheden fra 20 til 10 procent ved indlæggelse,” forklarer Emil Fosbøl og tilføjer, at tidsperspektivet vil være fire år:

”At stable et studie på benene tager lang tid – og vi skal naturligvis være helt sikre på, at patienterne er fuldt informeret, hvis de vælger at være med i undersøgelsen. Det er en stor ting at blive opereret i hjertet og i dette studie sætter vi spørgsmålstegn ved, hvordan vi behandler patienterne – gør vi det rigtigt eller forkert, som vi gør det i dag. Det i sig selv kan skabe usikkerhed. Men vi skal gerne frem til, at vi i fremtiden kan sikre patienterne den mest sikre og mest skånsomme behandling.”

 

 

Diabetesmedicin forbedrer IBD-prognose

GLP-1-receptoragonister og DPP-4-hæmmere er forbundet med mindre alvorlige sygdomsforløb hos personer, som har både type 2-diabetes og IBD.

Nyt grundforskningscenter slår dørene op

På grundforskningscenteret PREDICT vil man kombinere våde og tørre sundhedsdata for at bidrage til forståelsen af inflammatoriske tarmsygdomme og skabe grundlaget for personlig medicin.

FDA kræver advarsler på visse JAK-hæmmere

Efter at have fundet flere brister i sikkerhedsprofilen af JAK-hæmmeren Xeljanz (tofacitinib) til behandling af gigt og atopisk eksem har den amerikanske lægemiddelmyndighed, FDA, besluttet, at dette og lignende midler ved markedsføring skal forsynes med såkaldte black box-advarsler. 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo