Blodpropper rammer skævt i Danmark

Om man dør af en blodprop i hjertet afhænger bl.a. af, hvor i landet man bor. I Nordjylland og på Djursland er der således flere, der dør af en blodprop i hjertet, end i Nordsjælland og på Midtsjælland.

Det viser et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU, der for første gang har kortlagt, hvor de danskere bor, der dør af blodprop i hjertet. I studiet indgår alle danskere, som fik en blodprop i hjertet i perioden 2006-11. Det svarer til 70.000 danskere, hvoraf 25 procent døde af blodproppen.

Det skæve Danmarkskort bekymrer Hjerteforeningen, hvor forebyggelseschef Morten Ørsted-Rasmussen siger:

”Der er i den grad behov for at dykke dybere ned i årsagerne. Uagtet hvilke forklaringer, der ligger bag disse forskelle er det uacceptabelt at vi ser så markante forskelle i fordelingen af dødsfald relateret til blodpropper i hjertet.”

Forskel inden for regioner

I studiet har forskerne også zoomet ind på kortet for at se, om der også inden for de enkelte regioner er forskel i andelen af dødsfald.

 "Vi kan se, at der er markante forskelle indenfor de enkelte regioner. For eksempel er der både ’røde’ og ’grønne’ områder indenfor Region Nordjylland. Derfor har vi undersøgt, hvad forklaringen kan være. Da der i Danmark er forskel på borgernes afstand til læge, har det været nærliggende at kigge nærmere på borgernes brug af læge," siger Annette Kjær Ersbøll, professor ved Statens Institut for Folkesundhed.

Forskellig brug af læger

Forskerne har derfor undersøgt, om der er en sammenhæng mellem borgernes brug af læge og risikoen for at dø af en blodprop i hjertet. Og det er der. Studiet viser, at blandt dem, der ikke gik til læge, døde 78 procent af blodproppen, mod blot 12 procent blandt dem, der gik til læge. Igen var der forskel på, hvor de borgere bor, der ikke gik til læge. Og igen er det nordjyderne, der adskiller sig sammen med borgere i visse områder i Vest- og Sønderjylland. 

"Blandt dem, der fik en blodprop i hjertet, har vi fundet en meget stærk sammenhæng mellem dét at have været til læge inden for det seneste år inden blodproppen og risikoen for at dø af blodproppen. Der var faktisk syv gange større risiko for at dø af en blodprop blandt dem, der ikke gik til læge," siger Annette Kjær Ersbøll.

Hvorfor nogle borgere i visse områder inden for det seneste år før deres blodprop ikke har været til læge, ved forskerne ikke endnu.

 "Vi troede, at forskellen i borgernes brug af læge kunne skyldes, at nogle har langt til læge, eller at lægen har mange patienter. Men vores undersøgelser tyder på, at det ikke er forklaringen, så der må være andre indtil videre ukendte faktorer, der spiller ind," siger Annette Kjær Ersbøll.