Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Kardiotoksicitet er større blandt socioøkonomisk dårligt stillede brystkræftpatienter

Der er øget risiko for kardiotoksicitet blandt socioøkonomisk dårligt stillede brystkræftpatienter - især inden for det første år efter påbegyndelse af behandling med enten antracykliner eller trastuzumab.

Det viser et studie præsenteret på dette års amerikanske brystkræft-kongres SABCS 2021 (Abstract P5-14-21).

Den nuværende viden om kardiotoksicitets-risiko efter brystkræftbehandling med antracykliner eller trastuzumab stammer i høj grad fra kohorter, der ikke i tilstrækkelig grad repræsenterer socioøkonomisk dårligt stillede patienter.

Dét man ved, er dog, at kardiotoksicitets-risiko blandt socioøkonomisk dårligt stillede brystkræftpatienter ofte forværres af høj forekomst af rygning, fedme og andre risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom.

Første primære invasive brystkræft

Forskerne bag studiet sammenkædede elektroniske sundhedsjournaler (EHR) med institutionelle registerdata fra JPS Oncology and Infusion Center. Patienterne inkluderet i studiet var kvinder i alderen ≥18 år, diagnosticeret med den første primære invasive brystkræft mellem 2013 og 2017 med opfølgning frem til 2020 og påbegyndt behandling med antracykliner eller trastuzumab som en del af førstelinjebehandlingen. Kardiotoksicitet blev defineret som hjertesvigt eller kardiomyopati ved brug af diagnosekoder, der blev bekræftet af understøttende dokumentation i EPJ, eller hjertedysfunktion angivet ved fald i venstre ventrikel ejektionsfraktion (LVEF) ≥10 procent fra baseline til <55 procent efter behandling.

Studie-populationen omfattede 169 kvinder med brystkræft (103 påbegyndte behandling med antracykliner og 66 påbegyndte behandling med trastuzumab. Medianalderen var 51 år. Størstedelen af ​​kvinderne var racemæssige/etniske minoriteter (75 procent), uden sundhedsforsikring eller modtagere af støtte gennem et hospitalsbaseret plejetilbud for lavindkomst-grupper (57 procent).

Kumulativ forekomst af kardiotoksicitet var 22 procent (95 procent CL: 13 procent, 32 procent) efter et år og 25 procent (95 procent CL: 15 procent, 36 procent) efter tre år blandt kvinder, der startede trastuzumab, hvorimod kumulativ forekomst var 3,9 procent (95 procent CL: 1,3 procent, 8,9 procent) efter et år og 5,9 procent (95 procent CL: 2,4 procent, 12 procent) efter tre år for kvinder, der startede antracykliner. For initiering af trastuzumab var kumulativ forekomst af kardio-toksicitet efter tre år 32 procent (95 procent CL: 17 procent, 49 procent for kvinder i alderen >50 år og 19 procent (95 procent CL: 7,6 procent, 34 procent) for kvinder i alderen ≤50 flere år. For antracyklin-initiering var den kumulative forekomst af kardiotoksicitet efter tre år 5,5 procent (95 procent CL: 1,4 procent, 14 procent) for kvinder i alderen >50 år og 6,5 procent (95 procent CL: 1,7 procent, 16 procent) for kvinder i alderen ≤50 flere år.

Det var i studiet upræcist, om kardiotoksiciteten var højere for kvinder i alderen >50 år, men en kombination af estimater fra andre socioøkonomisk, dårligt stillede befolkningsgrupper kan give yderligere indsigt. Derfor er yderligere forskning i området nødvendig.