Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Svangerskabsforgiftning øger risiko for hjertetilfælde og stroke

Kvinder med svangerskabsforgiftning er i øget risiko for at få et hjertetilfælde eller et stroke. Risikoen er markant forøget de første 10 år - men er fortsat til stede i op til 20 år efter fødslen.

Et dansk registerstudie af mere end en million gravide kvinder er for nyligt offentliggjort i European Journal of Preventive Cardiology.

"Den høje risiko for hjerte-kar-sygdom efter svangerskabsforgiftning manifesterer sig i en ung alder og tidligt efter fødslen. Det indikerer, at interventioner for at forhindre hjertetilfælde eller stroke hos denne gruppe af kvinder ikke kan vente til de er midaldrende, hvor de ved alment praktiserende læge vil indgå i konventionelle kardiovaskulære screeningsprogrammer," siger studiets førsteforfatter Sara Hallum fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Andre studier har allerede vist, at svangerskabsforgiftning disponerer kvinder for en øget risiko for hjerte-kar-sygdom senere i livet. Men de danske forskere er de første, som har undersøgt, hvor hurtigt efter graviditeten hjertetilfælde og stroke manifesterer sig, ligesomde har set på risikoen i forhold til kvindernes alder efter fødslen. Tydeligt syv år efter fødslen
Studiet omfatter alle gravide kvinder i Danmark mellem 1978 og 2017. Kvinderne blev grupperet i to grupper: Dem med en eller flere graviditeter kompliceret af svangerskabsforgiftning - og dem med graviditeter uden svangerskabsforgiftning. Deltagerne var uden kardiovaskulær sygdom før graviditeten og blev fulgt i maksimalt 39 år for hjertetilfælde og stroke."Det var på den måde muligt for os at evaluere præcis, hvornår hjertekarsygdom opstår hos kvinder med og uden svangerskabsforgiftning og at estimere risikoen i forhold til tid siden fødsel
og i de forskellige aldersgrupper,” siger Sara Hallum.

Undersøgelsen omfattede 1.157,666 kvinder. Op til to procent af de, som havde svangerskabsforgiftning i deres første graviditet, fik et hjertetilfælde eller et stroke inden for to årtier efter fødslen, sammenlignet med op til 1,2 procent af kvinder uden svangerskabsforgiftning. Forskellen i risiko var tydelig allerede syv år efter fødslen.

Fordoblet risiko

Samlet set havde kvinder med svangerskabsforgiftning 4 gange højere risiko for at få et hjertetilfælde og 3 gange forhøjet risiko for et stroke inden for 10 år efter fødslen sammenlignet med kvinder uden svangerskabsforgiftning. Risikoen for et hjertetilfælde eller et stroke var stadig dobbelt så høj i gruppen af kvinder med svangerskabsforgiftning i mere end 20 år efter fødslen sammenlignet med risikoen hos de kvinder, som ikke havde haft svangerskabsforgiftning.

Da forskerne undersøgte risikoen for hjerte-kar-sygdom set i forhold til alder, fandt de, at kvinder i alderen 30 til 39 år med tidligere svangerskabsforgiftning havde henholdsvis 5 og 3 gange højere forekomst af hjertetilfælde og stroke sammenlignet med kvinder på samme alder men uden svangerskabsforgiftning. Den øgede sandsynlighed for kardiovaskulær sygdom hos kvinder med tidligere svangerskabsforgiftning var eksisterende gennem hele voksenlivet, hvor kvinder over 50 år stadig havde en fordoblet risiko sammenlignet med deres jævnaldrende uden tidligere svangerskabsforgiftning.

Der eksisterer i dag ikke hjerte-kar-screeningsprogrammer til den generelle befolkning i Danmark på grund af manglende evidens. Men studiets resultater indikerer, at kvinder med svangerskabsforgiftning udgør en særlig patientgruppe, hvor sådanne interventioner kunne have en gavnlig effekt, mener Sara Hallum:

”Det er vigtigt også at tage højde for de sundhedsøkonomiske omkostninger i evalueringen af screeningsprogrammer, og sundhedspersonalet løber allerede stærkt. Men set i lyset af de mange kvinder, der hvert år får svangerskabsforgiftning og som allerede er i regelmæssig kontakt med sundhedsvæsenet både under og umiddelbart efter deres graviditet, samt den markante øgede risiko for alvorlig hjerte-kar-sygdom kort tid efter fødslen, vil det nok give mening at tage diskussionen. Vores studie tyder i hvert fald på, at information om kvinders svangerskabsforgiftnings-historik kan være nyttig til at identificere kvinder i højrisiko for hjerte-kar-sygdom på et tidligt stadie i deres liv. Desuden er det ikke rimeligt at
acceptere, at kvinder kan risikere at udvikle eller endda dø af alvorlig hjertesygdom i en tidlig alder, blot fordi de bliver gravide og risikerer at udvikle svangerskabsforgiftning.”

Intensiveret oplysning

Sara Hallum understreger i den sammenhæng, at til trods for, at mange studier har vist, at svangerskabsforgiftning kan benyttes som en risikomarkør for tidlig udvikling af hjerte-kar-sygdom senere i livet, så kan man ikke med sikkerhed sige, at screening af denne gruppe af kvinder vil føre til, at et reduceret antal af dem udvikler hjerte-kar-sygdom på sigt. Det har man ikke undersøgt i studiet.

En mulig måde at forebygge hjerte-kar-sygdom på baggrund af svangerskabsforgiftning kunne være en intensiveret oplysning af sundhedspersonalet om sammenhængen, påpeger Sara Hallum:

”Studier har vist, at viden om sammenhængen mellem svangerskabsforgiftning og risikoen for hjerte-kar-sygdom er sparsom både blandt kvinder med en historik om svangerskabsforgiftning og blandt sundhedspersonale, eksempelvis jordemødre og alment praktiserende læger. I begge faggrupper kunne man som led i et forebyggelsesinitiativ godt udvide kendskabet. Jordemødrene kunne informere kvinderne om deres øgede risiko, og de alment praktiserende læger kunne eksempelvis være opmærksomme på at måle kvindernes blodtryk lidt oftere. Kvinder er under og umiddelbart efter graviditeten i hyppig kontakt med sundhedsvæsenet, hvilket giver mulighed for at identificere de af dem, som har øget risiko for hjerte-kar-sygdom."

Rutinemæssig opfølgning af kvinder med svangerskabsforgiftning vil formentlig være år eller endda årtier ude i fremtiden, mener Sara Hallum.

"Derfor bør man fokusere indsatsen til de kvinder, der kan få mest gavn af forebyggende initiativer," siger hun.

Studiet tyder på, at de kvinder, der med størst sandsynlighed vil drage fordel af en eller anden form for screening, er de, som har haft svangerskabsforgiftning efter, de er fyldt 35 år, og de, der har haft det mere end én gang.

Svangerskabsforgiftning påvirker op til otte procent af graviditeterne på verdensplan.