Baxdrostat kan blive endnu et værktøj i skuffen til patienter med ukontrolleret hypertension  

Aldosteronsynthasehæmmeren baxdrostat viser signifikant effekt hos patienter med behandlingsresistent hypertension. Men baxdrostat er i skarp konkurrence med flere billigere præparater, som umiddelbart har lignende effekt, siger dansk specialist i hypertension. Der er endnu ikke evidens for, at baxdrostat har ekstra fordele.

 Et af de meget omtalte og ventede studier på årets ESC-kongres i Madrid var BaxHTN-studiet. Det blev præsenteret ved en Hotline-session af engelske forskere og resultaterne blev samtidigt publiceret i New England Journal of Medicine. Mange patienter med hypertension har ikke deres blodtryk under kontrol, på trods af behandling med flere lægemidler. Men behandling med aldosteronsynthasehæmmeren baxdrostat 1 mg eller 2 mg én gang dagligt – som er afprøvet i BaxHTN-studiet – førte til statistisk signifikante reduktioner i blodtryk sammenlignet med placebo efter 12 uger hos patienter med ukontrolleret eller behandlingsresistent hypertension.

Endnu et præparat i værktøjskassen

Alligevel er det ikke så unikt et præparat, som det måske er slået op til at være, mener overlæge i kardiologi og professor på Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus Michael Hecht Olsen, som forsker i hypertension. Der kan være patienter, som har gavn af baxdrostat, men det vil langt fra være det første præparat, som han vil gribe efter, hvis han har en patient, som er svær at få i mål.

”Studiet viser, at præparatet er effektivt til at sænke blodtrykket. Det er også effektivt til en gruppe af patienter, som får relativt meget blodtrykssænkende medicin i forvejen. Men det er der også andre stoffer, der er,” siger Michael Hecht Olsen.

På trods af umiddelbar skepsis medgiver han, at det er rart at have endnu et præparat i værktøjskassen, som sænker blodtrykket med kun få bivirkninger.

Niels Henrik Buus, som er professor i biomedicin ved Aarhus Universitet og ekspert i hypertension, er enig med Michael Hecht Olsen i, at baxdrostat ikke nødvendigvis byder på andet og mere end de præparater, som allerede er tilgængelige.

”Baxdrostat har en fin blodtrykssænkende effekt, men er helt sammenlignelig med det stof, som vi har brugt i mange år – spironolacton. Baxdrostat er nok tænkt som afløseren for spironolacton, men det giver cirka samme blodtrykssænkning. Om der er færre bivirkninger og om baxdrostat beskytter patienterne bedre, det ved vi ikke endnu. Vi ved kun, at det formentlig sænker blodtrykket lige så godt.”

Også prisen vil være afgørende, anfører Michael Hecht Olsen.

”Den kender vi ikke endnu. Men de nuværende syv forskellige blodtrykssænkende præparater koster per styk 0,5 til 1 krone dagligt. De fire af dem har ud over at kunne sænke blodtrykket også vist at kunne forebygge alvorlige tilfælde af hjerte-kar-sygdom. De tre andre præparater og baxdrostat er ikke testet for dette, men vi forventer, at de ved at sænke blodtrykket også forebygger hjerte-kar-sygdom. Så jeg vil ikke kunne forsvare at vælge baxdrostat før, jeg har afprøvet alle de nuværende blodtrykssænkende præparater,” siger Michael Hecht Olsen.

Kun for de få patienter

Michael Hecht Olsen støder dog på patienter, hvor alle syv præparater er afprøvet, og hvor patienterne på trods ikke er i mål eller har bivirkninger.

”Det drejer sig sandsynligvis om færre end 50 patienter om året i Region Sjælland. Men her er det naturligvis rart at have endnu en mulighed, som jeg kan tilbyde dem, som ser ud til at kunne hjælpe betydeligt,” siger han.

Ifølge Niels Henrik Buus, så kan baxdrostat vise sig at have nogle ekstra fordele.

”Stoffet virker på en anden måde end eksempelvis spironolacton. Derfor kan det tænkes at have en større organbeskyttende effekt, men det ved vi ikke endnu. Der er flere studier i gang med baxdrostat med mange patienter inkluderet, så på et tidspunkt bliver vi klogere. Uanset, så er det altid godt at have et ekstra præparatet som en mulighed til de patienter, som eksempelvis ikke tåler spironolacton.”

Flere resultater

Ved ukontrolleret hypertension forbliver blodtrykket forhøjet på trods af fuld behandling med to eller flere lægemidler, mens det ved resistent hypertension forbliver forhøjet på trods af fuld behandling med tre eller flere lægemidler. Aldosteron er en velkendt drivkraft bag hypertension, men i årtier har forskere haft svært ved at blokere dets produktion. Baxdrostat er en af de første behandlinger, der viser effekt.

I fase III af BaxHTN-studiet ønskede forskerne bag at bekræfte effekten og sikkerheden af baxdrostat i en bredere gruppe patienter, hvis blodtryk forbliver ukontrolleret på trods af flere behandlinger. Studiet blev gennemført på 214 centre i flere lande. Deltagerne var voksne med et systolisk blodtryk (SBP) på ≥140 og <170 mmHg på trods af maksimal tolereret dosis af mindst to (ukontrolleret) eller tre (resistent) antihypertensiva, inklusiv diuretika, mindst 4 uger før screening.

796 patienter blev randomiseret til at modtage baxdrostat 1 mg, 2 mg eller placebo i 12 uger.

Patienterne var i gennemsnit 62 år, 39 procent var kvinder, SBP 149 mmHg og DBP 85 mmHg. Efter 12 uger: placebojusterede fald i SBP var −8,7 mmHg (1 mg) og −9,8 mmHg (2 mg), begge p<0,0001.

Ambulatoriske 24-timers målinger viste endnu større reduktioner med 2 mg (−16,9 mmHg dag, −11,7 mmHg nat).

Andelen med kontrolleret SBP (<130 mmHg): 39,4 procent (1 mg), 40 procent (2 mg) og 18,7 procent (placebo).

Patienter i behandling med baxdrostat (2 mg) fastholdt blodtryksreduktionen, mens patienter i placebo/standardbehandling havde en mindre stigning.

Alvorlige bivirkninger blev rapporteret hos 1,9 procent (1 mg), 3,4 procent (2 mg) og 2,7 procent (placebo).

Hyperkaliæmi førte til behandlingsstop hos 0,8 procent (1 mg) og 1,5 procent (2 mg). Bekræftet hyperkaliæmi >6 mmol/l forekom hos 1 procent i begge baxdrostat-grupper.

Ingen tilfælde af binyrebarkinsufficiens blev rapporteret.