Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Evolocumab en klar succes på ACC.17

ACC.17: Resultater fra FOURIER-studiet, der blev fremlagt som late breaking opening session på ACC 2017 i Washington, vil ændre både danske og internationale guidelines.

Det er Kenneth Egstrup, professor, dr. med og overlæge, ansvarlig for Medicinsk Forskningsafdeling på Odense Universitetshospital, overbevist om.

”Nu vil jeg lige selv læse studiet, men efter fremlæggelsen, må jeg sige, at det ser godt ud,” siger han.

Også Henning Bundgaard, professor ved Københavns Universitet, overlæge og leder af Rigshospitalets Enhed for Arvelige Hjertesygdomme, er positiv stemt efter at have set sessionen på ACC.

”Forskerne har indenfor en meget kort periode formået at finde den kliniske dokumentation, vi har ventet på. Det er virkelig interessant,” siger han.

Begge professorer mener, at studiet nu giver anledning til en grundig faglig diskussion både om RADS-anbefalingen og den Nationale Behandlings Vejledning.

Studiet viser, at PCSK9-hæmmeren evolocumab levede op til forventningerne til FOURIER-studiet.

Forventningerne var ellers relativt høje, da forskerne bag FOURIER-studiet, som har testet PCSK9-hæmmeren evolocumab (Repatha fra Amgen) i et forsøg med 27,564 patienter, allerede for en måned siden kunne meddele, at forsøget havde nået sit primary endpoint.

Præsentationen var det første studie på American College of Cardiology's årlige videnskabelige session i Washington Conference Center, hvor en stuvende fuld sal af kardiologer og andet godtfolk fik præsenteret de kolde facts som en isdessert efter den indledende åbning af kongressen.

Studiets chefforsker Marc S. Sabatine kunne afsløre, at:

  • Evolocumab signifikant reducerede risikoen for det primære sammensatte endepunkt bestående af kardiovaskulær død, myokardieinfarkt, slagtilfælde, hospitalsindlæggelse for ustabil angina, eller koronar revaskularisering.
  • Efter tre års behandling oplevede 15 procent færre af patienterne i evolocumab gruppen et af de primære endepunkter svarende til 1.344 (9,8 procent) af patienterne på evolocumab og 1.563 patienter (11,3 procent) i placebogruppen.
  • Ligeledes reducerede evolocumab betydeligt risikoen for vigtige sekundære sammensatte endepunkter i form af kardiovaskulær død, myokardieinfarkt eller slagtilfælde.
  • Disse sekundære endepunkter indtraf hos 816 patienter (5,9 procent) i evolocumab-gruppen og hos 1.013 patienter (7,4 procent) af placebogruppens deltagere - svarende til en 20 procent reduceret risiko.
  • Over tid så det ud til, at reduktionen af de primære risikofaktorer blev større - fra 12 procent i det første år til 19 procent efter det tredje år.
  • Ligeledes øgedes risikoreduktionen for de sekundære endepunkter fra 16 procent i det første år til 25 procent ud over det første år.
  • Med hensyn til de enkelte resultater havde evolocumab ingen effekt på kardiovaskulær mortalitet. Der var til gengæld reduktioner på 21-27 procent i risikoen for myokardieinfarkt, slagtilfælde og koronar revaskularisering, men ingen observeret effekt på antallet af indlæggelser for ustabil angina, kardiovaskulær død eller indlæggelse for forværret hjertesvigt eller død uanset årsag.
  • Fordelene ved evolocumab med hensyn til risikoen for de primære og væsentlige sekundære sammensatte endepunkter var store.
  • Bivirkningerne af evolocumab var på placeboniveau.

Efter fremlæggelsen af resultaterne siger Kenneth Egstrup:

”Overordnet set, ser det spændende ud. Det er meget tilfredsstillende resultater, der passer ind i den hypotese, vi længe har haft. Nemlig, at for denne særlige gruppe risikopatienter, gælder det, at ’the lower and the longer, the better’.”

Han tilføjer, at det er de mest syge, der får mest gavn af behandlingen.

”Nu skal vi have en yderligere diskussion om det her giver anledning til at behandle en bredere population end vi hidtil har gjort.  Vi har arbejdet efter RADS anbefalinger og den kardiologiske NBV, men jeg mener, vi nu bør overveje, om resultaterne giver grund til, at vi bør udvide indikationen i forhold til den nuværende. Jeg mener ikke, at populationen skal være så bred som i studiet, men vi bør se på, om ikke det kræver en revision,” siger han.

”Det er det, vi har gået og ventet på. Nu har vi dokumentationen, og det må smitte af på guidelines. Vi har i en årrække set noget, der lignede en 60 procents reduktion af LDL ved behandling med PCSK9 hæmmere. Nu kan vi også se den kliniske effekt. Det var det, der skulle til for at vi kan tage det i brug,” siger Henning Bundgaard.

Begge nævner, at prisen er et issue. Og Henning Bundgaard mener ligefrem, at behandlingen ville være kommet ud til mange flere, hvis ikke den var så forholdsvis dyr.

Kenneth Egstrup siger samtidig, at det tidligere system, hvor Medicintilskudsnævnet skulle søges om enkelttilskud, begrænsede ibrugtagning af behandlingen.

”Jeg har hørt om mange kardiologer, der har søgt og fået afslag gang på gang. Også for patienter, der helt oplagt havde indikationen. Det problem er afhjulpet nu, hvor hospitalerne kan udlevere medicinen uden egenbetaling. Vi har endnu ikke fået anvisning fra lægemiddelkomiteerne om, hvordan vi skal forholde os. Men mon ikke det snart kommer, og så vil studiet betyde, at flere patienter vil få behandlingen,” siger Kenneth Egstrup.

De mener også begge, at dokumentationen kan vise sig at være en klasseeffekt. Evolocumab (Repatha fra Amgen) har en konkurrent, alirocumab (Praluent fra Sanofi), der kan vise sig at have samme fine resultater. Det vil fremgå af et studie, der forventeligt er klar til offentliggørelse om et år eller to.

”Men noget tyder på, at det i hvert fald handler om de rigtige PCSK9-hæmmere. Evolocumab er et rent humant antistof, mens bococizumab (fra Pfizer) indeholder dele af museanti-stof,” siger Henning Bundgaard.

Og dette kan forklare baggrunden for, at den tredje PCSK9 hæmmer, bococizumab, hvis nedslående resultater blev fremlagt umiddelbart efter evolocumab, netop ikke slår til.

”Effekten af bococizumab på LDL kolesterol blev mindre og mindre henover tid. Det gør den ikke for evolocumab,” siger Henning Bundgaard.

ACC17