Psykiatrien flytter rundt på opgaver
Region hovedstaden gør klar til at tage konsekvensen af langvarig mangel på psykiatere ved bl.a. at flytte rundt på opgaverne mellem faggrupperne. En arbejdsgruppe er på vej med konkrete forslag.
I Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) er en arbejdsgruppe i øjeblikket i gang med at se på, hvordan man i psykiatrien kan fordele de faktiske opgaver på en måde, så manglen på psykiatere kommer til at gå mindst muligt ud over patienterne.
Ved sidste opgørelse for et par år siden manglede RHP ca. 50 speciallæger. Og eftersom manglen, ifølge Sundhedsstyrelsens opgørelser, vil fortsætte frem til 2025, besluttede RHP at tænke i alternativer.
”Tanken er at se på, hvilke opgaver lægerne, specialpsykologerne, sygeplejerskerne og andre medarbejdergrupper kan varetage – i lyset af manglen på psykiatere. Er der eventuelt opgaver, vi kan flytte fra den ene gruppe til den anden? Det skal udvalget se på,” fortæller Ulla Rasmussen, HR-chef i Region Hovedstadens Psykiatri.
Et løft af kvaliteten i arbejdet
Lige nu er KORA i gang med fokusgruppeinterviews med lægegrupperne, specialpsykologer og sygeplejersker, som skal indgå i arbejdsgruppens overvejelser. Og efter sommerferien kommer den med sit bud på speciallægens fremtidige kerneopgaver, som skal danne baggrund for beslutninger i hospitalsledelsen.
”Der er ingen tvivl om, at vi vil se opgaver blive flyttet rundt. Men det, der umiddelbart vil være en nødløsning, kan sagtens ende med at blive et løft af kvaliteten i psykiatrien,” påpeger Kristen Kistrup, formand for arbejdsgruppen og centerchef på Psykiatrisk Center Frederiksberg.
Flere sygeplejersker
Nogle af hullerne i gruppen af psykiatere vil i 2018 forhåbentligt kunne lukkes med de 38 specialpsykologer, som RHP har under uddannelse. Et andet initiativ går på at opruste ift. sygeplejerskerne. Her har man øget kvoten af sygeplejersker, som skal i gang med specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje, fra 10 til 25 i 2016. Desuden har man skabt et målrettet forløb for akutsygeplejersker for også at opruste på den front.
”Vi er jo nødt til at se bredt på det. Hvor er det, vi kan hjælpe og støtte? Og jeg håber, at det kommer til at ske i et godt samarbejde, så vi ikke får ufrugtbare diskussioner om, hvem der kan og skal hvad, men i stedet kan stå sammen om at udnytte vores medarbejderressourcer så optimalt som muligt. Altsammen for at sikre, at patienten får så god en behandling som muligt. Det er jo det, der er omdrejningspunktet for det hele,” siger Ulla Rasmussen.
Intet quick-fix
Samtidig er fokus i RHP på at øge antallet af psykiatere. Her er heller ikke noget quick-fix, som HR-chefen siger. Det er i stedet en langsigtet indsats, der skal til, og som handler om både rekruttering og fastholdelse. Hvordan det bedst kan ske i praksis, er også en del af arbejdsgruppens opgaver. I mellemtiden gør RHP meget for at vække de medicinstuderendes interesse for faget og for at gøre det attraktivt for dem at vælge specialet, bl.a. gennem et godt uddannelsesmiljø. Samtidig arbejder man på et onboardingsite, hvor nye medarbejdere kan gå ind og se, hvad det er for en arbejdsplads, de bliver en del af. Det kommer til at ligge på hjemmesiden, så alle kan tilgå det og se, hvordan det er at arbejde i psykiatrien – og hvad det er for en proces man kommer igennem, hvis man tænker på job her.
Opgaver til uddelegering
Fokus i arbejdsgruppens arbejde er lige nu på, hvilke opgaver man kan forestille sig, at andre arbejdsgrupper tager over fra lægerne.
”Her er opgaver, som det ligger lige for at uddelegere, og nogle, der befinder sig i gråzonen. Det er vigtigt, at vi holder os på den rigtige side af smertegrænsen, hvor vi ikke tager for mange opgaver fra psykiaterne, men sikrer, at de stadig har et attraktivt job,” siger Kristen Kistrup.
Nogle af de opgaver, som arbejdsgruppen mener, at det ligger lige for at uddelegere, er administrative opgaver med registrering, dokumentation o.l. Dem kan f.eks. lægesekretærerne overtage. Andre opgaver læner sig op ad sygeplejerskerne og er f.eks. det somatiske område, ECT-behandling og abstinensbehandling. Og atter andre opgaver er oplagte for specialpsykologer, farmakologer, farmaceuter, socialrådgivere eller specialuddannede medicinstuderende.
Lokale projekter skal sikre sammenhæng i behandlingen
”Vi har mange faggrupper i spil. Og vi går meget konstruktivt til værks og gør alt for at undgå en krig på faggrænser. Derfor er det også vigtigt, at den opgavedelegering, som vi ender med at foreslå, kommer til at ske inden for nogle formaliserede rammer med lægerne som de ansvarlige,” siger Kristen Kistrup.
Han mener i øvrigt ikke, at manglen på psykiatere lige nu rammer patienterne mærkbart. Til gengæld løber mange af de ansatte rigeligt stærkt. Og det kan de kun gøre i en begrænset periode, påpeger han og ser frem til senere i år at kunne præsentere gruppens arbejde.
