Nu er det almen praksis’ tur til at blive styrket

Ny lægefaglig rådgiver i Diabetesforeningen, Torsten Lauritzen, professor på Aarhus Universitet, vil gavne diabetessagen ved at slås for mere tid, bedre oplysning og bedre efteruddannelse til de praktiserende læger.

En væsentlig svaghed ved sundhedssystemet i dag er den enorme forskel, der kan være i behandlingen af patienterne i almen praksis.

Det mener Diabetesforeningens nye lægefaglige rådgiver, Torsten Lauritzen, der er professor på Institut for Folkesundhed, Sektion for Almen Medicin på Aarhus Universitet.

Torsten Lauritzen har i mange år har forsket og undervist i emner indenfor almen praksis og i optimal behandling af diabetespatienter.

”Forskellene i, hvad lægerne gør, er ofte uacceptabel stor. En sandsynlig forklaring er, at den enkelte læge har sin egen holdning og forfølger sine egne kæpheste. Det er fint, at den enkelte praktiserende læge har dygtiggjort sig inden for specielle områder, som har hendes eller hans specielle interesse, men vi er nødt til at have en fælles minimum-standard. Det har vi ikke nu. Og konsekvensen er, at nogle patienter ikke behandles optimalt med store unødige omkostninger til følge for både dem og samfundet,” siger Torsten Lauritzen.

Plads til forbedringer

Sin nye kasket vil han bruge til at sætte en dagsorden, der går ud på at kæmpe for diabetessagen og sikre de praktiserende læger bedre vilkår.

”Diabetesbehandlingen i Danmark er internationalt set på et pænt niveau, men der er tydeligvis plads til forbedringer. Og forudsætningen for at gøre det bedre er, at man styrker den almene lægepraksis,” siger Torsten Lauritzen, hvis store ønske er at få flere praktiserende læger, få mere veluddannede praktiserende læger og få øget deres kompetence- og informationsniveau. Resultater fra hans egen forskning viser, at ekstra uddannelse til praksislægerne højner deres behandling af diabetespatienterne markant.

Noget af det Torsten Lauritzen som repræsentant for Diabetesforeningen vil arbejde på, er at få det offentlige til at indse, at jo bedre arbejdsvilkår og uddannelse de praktiserende læger har, desto bedre fungerer sundhedsvæsenet. Han mener, at regnestykket i forenklet form ser således ud: Da almen praksis færdigbehandler 90 procent af alle henvendelser, skal der kun en enkelt procents forbedring til her, for at man kan spare 10 procent af de meget dyrere henvendelser til speciallæger, ambulatorier og hospitaler.

”Min kongstanke er, at man skal betale de praktiserende læger for at bruge en dag om ugen på efteruddannelse, kvalitetsudvikling og forskningsprojekter. Det vil både læger, patienter og samfund høste store gevinster af,” siger han.

Dette regnestykket giver et plus på 20 procent flere praktiserende læger end i dag. Men den investering vil blive betalt rigeligt af det, som man kan spare i sekundærsektoren, mener han.

Behov for styrket dialog

Efter årtiers intensiv forskning ser Torsten Lauritzen også en vej til forbedringer i diabetesbehandlingen via en styrket dialog med de praktiserende læger om, hvordan de kan medvirke hertil. Devisen er her oplysning og uddannelse. Og resultatet heraf skal blive, dels at lægerne i langt højere grad end nu får opsporet de mange mennesker, der går rundt med ikke-erkendt diabetes, f.eks. via screening af risikopatienter, som kommer i konsultationen af anden grund, dels at lægerne bliver flittigere til at foretage systematiske opfølgninger og sikre patienterne god undervisning og færdighedstræning i livsstilsændringer, brugen af forebyggende medicin, og hvordan de bedst kan leve med sygdommen og dermed undgå de alvorlige senfølger.

”Selv om det lyder enkelt, ved jeg fra mange års erfaring i almen praksis, at det er meget svært at omsætte viden til handling. Det er imidlertid noget af det, jeg håber at hjælpe med til via Diabetesforeningen. Blandt andet ved at følge grundigt med i alt nyt på området og sørge for, at det kommer ud til lægerne – samtidig med at jeg vil kæmpe for sagen på det politiske plan, så de får bedre muligheder for at implementere den nye viden i deres praksis,” siger Torsten Lauritzen.

Øget samarbejde nødvendigt

Endnu et sted, hvor han ser stort behov for at sætte ind, er i organiseringen af diabetesbehandlingen.

”Samarbejdet mellem sygehuse, almen praksis og kommuner skal være langt bedre. Og jeg tror, det er på vej. Som repræsentant for Danske Patienter og Diabetesforeningen er jeg med i et arbejde i Sundhedsstyrelsen, hvor vi ser på forløbsprogrammer og på, hvordan vi kan hjælpe både patienten og den praktiserende læge – for eksempel i forhold til at få overblik over, hvad der findes af tilbud i kommunalt regi. Alt dette skal italesættes og handles på, så vi kan få forbedret samarbejdet mellem alle involverede i diabetesbehandlingen – og gøre den langt mere optimal end for nuværende. Det kræver blandt andet genoptagelse af den lovpligtige indsamling af data til kvalitetsudvikling,” siger Torsten Lauritzen.

Torsten Lauritzen har publiceret flere end 300 videnskabelige artikler, har fået nationale og internationale forskningspriser og er stadig i gang med projekter med fokus på livsværdien og kvaliteten i behandlingen af mennesker med diabetes og dem, der har behov for at få at vide, at de har stor risiko for at udvikle diabetes eller hjertekarsygdomme.