Praksis skal spotte depression efter hjertesygdom
Patienter med hjertesygdomme har langt større risiko for at udvikle depression end andre. Men ifølge professor Poul Videbech overses depressionen ofte på sygehuset bl.a. på grund af hurtige hjemsendelser.
Det betyder, at praktiserende læger skal være ekstra opmærksomme på hjertepatienter i efterforløbet.
Patienter med depression orker ikke altid at genoptræne eller følge kostråd og råd om sund livsstil, og det skal lægen have i baghovedet både på hospitalet og efterfølgende i praksisregi, mener Poul Videbech, professor i psykiatri på Psykiatrisk Center Glostrup .
Ifølge overlægen har de praktiserende læger en meget vigtig rolle i efterforløbet hos hjertepatienter.
”Det er vigtigt, at den praktiserende læge er opmærksom på og spørger ind til symptomer på depression hos hjertepatienter. Det kan være angst, søvnbesvær, en følelse af håbløshed, appetitløshed, vægttab, eller at patienten opgiver sine interesser,” siger han.
Stor risiko for depression
Hvis man er hjertesyg, er risikoen for at få en depression dobbelt så stor som hos ikke-hjertesyge. Og hvis sygdommen er f.eks. en blodprop i hjertet, er det mellem 20 og 25 procent, der udvikler depression i forbindelse med sygdommen.
”Det, der gør det svært, er jo, at alle mennesker vil reagere på en alvorlig, livstruende sygdom. Men kunsten er at skelne, hvornår det er blevet så alvorligt, så det faktisk er en depression,” siger Poul Videbech.
Det er især de milde depressioner, der kan være svære at skelne fra en naturlig chokreaktion over at have fået en alvorlig sygdom. Nogle af kriterierne for en decideret depression er, at patienten igennem mindst 14 dage skal være ramt af bl.a. nedtrykthed, energiløshed og nedsat lyst/interesse. Der kan også følge nedsat selvtillid, nedsat koncentration, søvnforstyrrelser samt selvmordstanker.
Nemmere at skræddersy ADHD-behandling
Det er ikke tilfældigt, at så mange hjertepatienter får en depression. Og det gælder også den anden vej: Hvis man har haft depression, er der større sandsynlighed for at få en hjertesygdom.
”Både ved blodprop i hjertet og ved andre hjertesygdomme kan man måle nogle stoffer, interleukiner, som er forhøjede. Og man har fundet ud af, at de samme stoffer er forhøjet ved depression. Det er noget relativt nyt, at man har fundet ud af, at der er den sammenhæng,” siger Poul Videbech.
Patienter bliver ikke screenet
Men selv om depression hos hjertepatienter ofte forekommer, bliver den ofte også overset.
”Nogle kardiologer er ikke opmærksomme på at fange de patienter, der får en depression efter en hjertekar-sygdom. Lægen tænker måske, at det er ikke underligt, at patienten bliver ked af at have fået en alvorlig sygdom og gør derfor ikke mere ved det.
Empagliflozin sætter nye standarder
Patienter i dag er ofte også indlagt meget kort tid efter f.eks. en bloprop i hjertet. Det betyder, at lægerne måske heller ikke når at opdage depressionen - eller også er den ikke fuldt udviklet, mens patienten er på afdelingen,” siger Poul Videbech.
Retningslinjerne siger ellers, at sygehusene skal foretage screening af patienter, der har haft en blodprop i hjertet, for angst og depression som led i rehabiliteringen. Men en undersøgelse fra 2013 viste, at det kun skete på 61 procent af sygehusene. På de resterende 39 procent screenede man ikke patienterne.
Store konsekvenser
Ifølge Poul Videbech er det veldokumenteret, at patienter, der udvikler depression efter f.eks. en blodprop i hjertet, har langt større risiko for at dø i efterforløbet, end patienter der ikke udvikler depression.
”Patienter med depression orker ikke altid at genoptræne eller følge de kostråd og råd om sund livsstil, som kardiologen giver. Og måske kan patienten heller ikke overskue at tage den medicin, vedkommende skal tage mod hjertesygdommen. Det er sådan nogle ting, der gør, at prognosen bliver langt dårligere, end den ellers havde været,” siger han.
Aktivitet i amygdala forbundet med øget hjerterisiko
Derfor er det meget vigtigt, at de praktiserende læger er opmærksomme på, om deres hjertepatienter er ved at udvikle en depression.
”Hvis depressionen er der, skal man overveje, hvor dyb den er, og hvordan skal den behandles. Jo sværere depressionen er, desto vigtigere er det, at personen får tilbud om medicinsk behandling. Under alle omstændigheder kan patienten have brug for støttende samtaler eller egentlig psykoterapi,” siger han.
Fakta:
Tre-fire procent af befolkningen lider af depression. Hos patienter, der har en hjertesygdom, er tallet dobbelt så højt. Ved nogle bestemte hjertesygdomme er det helt op til 25 procent af patienterne, der udvikler depression.