Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Screening for atrieflimren på vej i Sverige

Svenskerne er gået i gang med at finde en model for et nationalt screeningsprogram for atrieflimmer for alle over 75 år. En endelig version skal være klar næste sommer.

Screening er godt, hvis det er meningsfuldt og giver gevinst for patienterne, mener Hjerteforeningen, hvor man nu spændt vil følge med i svenskernes bestræbelser på at få indført screening for atrieflimren.

Den svenske Socialstyrelse har af regeringen fået til opgave at udarbejde en model for screening, som derefter skal testes og siden til høring, inden man regner med næste sommer at barsle med den endelige model for et nationalt screeningsprogram.

”Det er meget spændende projekt, som kan give ny viden om, hvorvidt det betaler sig at screene systematisk for atrieflimren hos ældre, hvor prævalensen er højest,” siger Hjerteforeningens forskningschef, professor Gunnar Gislason.

Han mener, at det kan være med til at opdage patienter med atrieflimren uden symptomer, som har indikation for blodfortyndende behandling, hvorved man kan forebygge blodprop i hjernen, som er den væsentligste og alvorligste konsekvens af atrieflimren hos patienter med risikofaktorer. Desuden kan projektet, efter hans mening, hjælpe med at fokusere screeningen til befolkningsgrupper, hvor der er størst sandsynlighed for at finde uerkendte tilfælde af atrieflimren og igangsætte behandling i tide.

Opgørelse af pris og effekt

Formålet med et screeningsprogram, er, ifølge et papir fra Socialstyrelsen, at opdage atrieflimmer med det formål at forhindre blodpropper. Ved at få identificeret personer med atrieflimmer kan man tilbyde dem bloppropforebyggende medicinsk behandling og derigennem mindske risikoen for blodprop. Identificeringen skal i det kommende forsøgsprogram ske med et håndholdt EKG-apparat, som deltagerne kan bruge derhjemme til at måle deres egen hjerterytme.

Hjertekar | 30, maj 2017

Fuld bedøvelse ved trombektomi overraskende sikrere

Et helt nyt studie fra Aarhus Universitetshospital, der netop er præsenteret på European…

I oplægget fra Socialstyrelsen hedder det også, at atrieflimmer er en risikofaktor for blodprop, som er den tredje mest almindelige dødsårsag i Sverige og den mest almindelige årsag til kroniske funktionsnedsættelser hos voksne. Forekomsten af atrieflimren stiger med alderen og rammer en tiendedel af alle 70-79-årige svenske kvinder og mænd. Desuden er det sådan, ifølge Socialstyrelsen, at op imod en tredjedel af alle med atrieflimmer ikke identificeres i dag og derfor både er udiagnostiserede og ubehandlede.

Hjertekar | 07, dec 2018

Blodfortyndende medicin er en risikofaktor ved hjerneblødning

Patienter, der indlægges med en hjerneblødning, har dårligere chancer for at overleve,…

Det, som svenskerne nu går i gang med, er at finde ud af hvilken screeningstrategi, der vil være mest brugbar. Desuden vil man komme med en etisk bedømmelse, hvor man vejer de positive effekter af et nationalt screeningsprogram op mod de negative effekter, lige som man vil udarbejde et sundhedsøkonomisk regnestykke.

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter