Kardiologer får massiv kritik for at oversælge forskning i pressemeddelelser

Professorer, der står bag det omfattende studie DANCANVAS 2, møder kritik fra flere prominente sider for at overkonkludere deres forskning i pressemeddelelser. 

For bare få uger siden omtalte Kardiologisk Tidsskrift kritik af, hvordan professor i kardiologi Jes Lindholts forskergruppe fremlagde deres forskning i screening for abdominale aortaaneurismer. Nu har han og andre ledende kardiologer mødt massiv modvind fra flere prominente forskere for deres fremlæggelse af det store DANCANVAS 2’s resultater i en pressemeddelelse fra Syddansk Universitet. 

Studiet har undersøgt, om en invitation til en screening af risiko for hjerte-kar-sygdom kunne mindske dødeligheden blandt de inviterede. Studiet har på nuværende tidspunkt ikke fundet en positiv effekt. Måske tværtimod. Alligevel er det svært at læse ud fra SDU’s pressemeddelelse om studiets resultater, som lyder: “Mænds liv bliver forlænget med helbredstjek”.

Det har fået kritikere til at undre sig - for hvad er det, der foregår, når hovedresultatet er klokkeklart negativt? 

Kritikken blev først omtalt på Videnskab.dk, siden har debatten bevæget sig videre til LinkedIn, hvor flere stemmer melder sig i koret – også fra egne græsgange. Professor i videnskabelig metode og screening ved Syddansk Universitet Karsten Juhl Jørgensen skriver:

”Man undlader i sin pressemeddelelse at fortælle offentligheden om det negative resultat, men fortæller i stedet, at studiet dokumenterer en kæmpe gavnlig effekt, baseret på en uplanlagt analyse, alle ved er upålidelig."

”Desværre har vi tidligere set tilsvarende vildledende pressemeddelelser fra denne forskergruppe,” lyder det. 

I kommentarsporet stemmer flere i, heriblandt cheflæge og professor i forebyggelse Allan Linneberg fra Frederiksberg og Bispebjerg Hospital, som kalder pressemeddelelsen for vildledende.

Professor i kardiologi Axel Diederichsen fra Odense Universitetshospital, der er én af hovedforfatterne til DANCANVAS 2, sammen med Jes Lindholt, svarer på kritikernes indlæg:

”SDU’s overskrift er skarp, men jo ikke direkte forkert. Den skaber debat, og det er vel ok? Det endelige resultat af DANCAVAS undersøgelserne kommer om et par år, men på nuværende tidspunkt mener jeg, at vi IKKE har evidens for at tilbyde en CT baseret hjerte-kar-screening.  Magnyl har vi kardiologer ordineret i mange år. Primær profylakse må nu være endegyldigt afskaffet (selv hvis en patient er svært forkalket!), men vi skal nok også overveje om det skal gives livsvarigt som sekundær profylakse,” lyder det fra professoren.

Ny pressemeddelelse gør kun tingene værre

Dagen efter har SDU alligevel ændret i pressemeddelelsen og tilføjet i boks i begyndelsen. Men boksen har ikke gjort det bedre, mener Karsten Juhl Jørgensen, som igen samler op på LinkedIn.

”Desværre er [pressemeddelelsen] lige så vildledende som den første, måske værre. Den misvisende overskrift er uændret, og man fastholder fejlagtigt, at studiet har ‘dokumenteret’ en 17 procent reduktion af dødeligheden blandt deltagerne i screening for hjerte-kar-sygdom. Men det kan man ikke påstå på baggrund af en post hoc per protokol analyse.”

“Det er meget ringe videnskabelig standard, og SDU har endnu engang ikke formået at leve op til deres ansvar som pålidelig forskningsinstitution,” lyder den kradse kritik fra Karsten Juhl Jørgensen, der har været tilknyttet Cochrane DK gennem flere år.

“Det er skuffende. Forskerne undergraver desværre troværdigheden ved deres ellers veludført forsøg,” 

Næstformand for Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) Anders Perner er undrer sig over tilgangen til kommunikationen, mens Allan Linneberg melder sig blandt kritikerne:

”Det er stadig en misvisende kommunikation fra SDU. Når man nu erkender, der er behov for at ændre pressemeddelelsen, forstår jeg ikke, hvorfor man ikke konsulterer en epidemiolog. Dem er der jo mange dygtige af på SDU.”

Torben Jørgensen, seniorforsker på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg Hospital, der selv forsker i screening, bliver i tvivl om formålet med DANCANVAS 2, når han læser pressemeddelelsen. 

”Udmeldingerne omkring DANCAVAS II studiet stiller spørgsmålstegn ved, hvad det egentlig var forskeren ønskede at undersøge. Umiddelbart - når man læser artiklen - kunne man tro, at de ønskede at besvare det videnskabelige spørgsmål.”

Forsker svarer igen

Alex Diederichsen kaster sig igen troligt ind i debattens hule og svarer kritikerne med høflighed. 

”DANCAVAS 2-studiet har sat gang i en livlig debat – tak til alle for bidragene,” lyder det fra Alex Diederichsen, som fortsætter med at opremse, hvad han mener, at man kan tage med sig fra DANCANVAS.

”Efter min mening er der tre centrale fund, som fortjener opmærksomhed: 1. Det vigtigste: Invitation til screening nedsatte ikke dødelighed. 2. Muligt udbytte for deltagerne: De, der deltog, kan have gavn af forebyggende behandling, især statiner, når der påvises betydelig koronar kalk. 3. Forsigtighed med aspirin: Vores resultater viser øget risiko for blødning, når aspirin ordineres alene på baggrund af koronar aterosklerose,” skriver han og fastslår, at det er fund nummer 2, som tilsyneladende fanger opmærksomheden blandt kritikerne af pressemeddelelsen. 

”Nummer 2 skaber meget støj (debat, red.). Det er ikke en klassisk per protocol-analyse, men en simpel model baseret på en førstegradsligning og et par forudsætninger. Deltagerrater og eventrater i invitationsgruppen, samt eventraten i kontrolgruppen er kendte.”

”Første forudsætning: Hvis kontrolgruppen var blevet inviteret, ville deltagerraten have været den samme som i invitationsgruppen. Anden forudsætning: Eventraten blandt formodede non-participants i kontrolgruppen er den samme som blandt non-participants i invitationsgruppen Herefter kan eventraten blandt formodede participants i kontrolgruppen let beregnes. Til sidst sammenlignes eventraten blandt faktiske deltagere med eventraten blandt de formodede deltagere. Således ingen selektionsbias.”

Allan Linneberg køber dog ikke, at man kan gå til evidensen og data på den måde og forvente en troværdig konklusion.

”Ja, jeg forstår godt den sekundære per protokol modelanalyse. En simpel øvelse, der dog er baseret på en række antagelser, som vi ikke kan teste om de holder,” siger han. 

“Der er nogle i interventionsgruppen, som ikke deltager, og det er de ’sygeste’, hvilket er tydeligt fra jeres analyser, der viser, at de for eksempel dør mere end dem, der deltager.” 

“Den allermest simple per protokol-analyse viser da også fantastisk stor effekt (52 procent reduceret dødelighed). I per protokol-modelanalysen finder i så 17 procent, hvilket er væsentligt og forventeligt mere mod et nul-resultat. Der er jo en grund til at I har lavet et flot lodtrækningsstudie, der giver det bedste og mindst biased resultat. Det viser jo cirka seks procent reduceret dødelighed, men med nogen usikkerhed, således at de fleste nok vil sige at der ingen effekt er.” 

“Studiet er jo ikke slut, og usikkerheden (præcisionen) vil blive mindre efter ti år. Så måske det viser at interventionen har effekt. Efter mit gæt, så kunne der godt være en effekt, men det ligger nok nærmere de 6%. Om det så er værd at gå efter, er så noget andet. Det er et beundringsværdigt og meget svært og langt studie at gennemføre. En anden ting er at de forebyggende behandlinger må formodes at være blevet bedre i løbet af de ti år,” lyder det fra centerchefen. 

Alex Diederichsen uddyber flere af sine pointer bag forskergruppens fremlæggelse af forskningen på LinkedIn og over for Kardiologisk Tidsskrift har Alex Diederichsens uddybet det negative resultat ved screeningen. Se mere i forskningsartiklen fra DANCANVAS 2, der er udgivet i tidsskriftet European Heart Journal.