Højeste energiniveau bedst ved mikrobølge-termolyse mod hyperhidrose
Behandling af aksillær hyperhidrose med mikrobølge-termolyse ser ud til at have bedst effekt på det højeste energiniveau, viser et nyt dansk forsøg.
Dansk studie afslører, hvordan lymfekræft nedbryder huden
Lymfekræft i huden kan lede til nedbrydning af hudens barriere med risiko for infektioner, der i værste fald kan være dødelige. Nu har danskere forskere fundet ud af, præcis hvordan kræften ødelægger hudens barriere, og hvordan det muligvis kan behandles.
Langtidsdata slår fast: Fugtighedscreme forebygger ikke eksem
Daglig brug af fugtighedscreme på hele kroppen fra fødslen til et-års alderen hos spædbørn med høj risiko for at udvikle atopisk dermatitis (AD) er ikke mere effektiv til at forebygge tilstanden end almindelige hudplejeråd alene.
Otezla kan have positive metaboliske og kardiovaskulære effekter
Psoriasis-midlet Otezla (apremilast) har muligvis positive effekter på metabolismen og hjerte-kar-systemet. Brug af lægemidlet var blandt andet forbundet med varigt vægttab hos en større andel af psoriasispatienter i et nyt ikke-randomiseret klinisk forsøg.
Systemisk eksembehandling knyttet til reduktion i depressive symptomer
Patienter, der får systemisk behandling mod atopisk dermatitis (AD), oplever ikke kun en forbedring af deres hudproblemer, men også af humøret, viser et nyt studie. Særligt dupilumab var forbundet med en reduktion af depressive symptomer i forhold til anden AD-behandling.
Følgesygdomme er skyld i størstedelen af hospitalsindlæggelser af KOL-patienter
Når patienter med KOL først har været indlagt med en forværring af deres sygdom, sker det ofte, at de kommer igen. Årsagen til genindlæggelserne er dog i mange tilfælde ikke forårsaget af KOL. Det skyldes i stedet i høj grad nogle af de mange følgesygdomme, som går hånd i hånd med lungesygdommen.
Psilocybin viser lovende takter mod behandlingsresistent depression
Psilocybin, et psykoaktivt stof i såkaldt magiske svampe, kan måske blive en ny behandlingsmulighed for patienter med depression, som man i dag har vanskeligt ved at hjælpe. Det indikerer det hidtil største og metodemæssigt stærkeste forsøg af sin art, der blandt andet er udført i Danmark.
Haloperidols effekt på patienter med delir stadig ikke helt klar
Det hidtil mest omfattende studie af effekten af det antipsykotiske stof haloperidol på patienter med delir viser, at der ingen forskel er på brugen af dette og placebo, når man måler på antal dage i live og ude af hospitalet efter 90 dage. Dermed bekræftes tidligere lignende studier.
Lurasidon føjet til behandlingsvejledning for børn og unge med psykotiske tilstande
Endnu et middel til behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge er netop føjet til den officielle behandlingsvejledning. Det er lægemidlet Lurasidon, som i august blev godkendt af Medicinrådet til behandling af skizofreni hos børn og unge fra 13 år.
Ny slags antipsykotika viser god effekt og sikkerhed
En helt ny generation af antipsykotika kan være på vej. I et nyt fase III-studie, EMERGENT-2, resulterede et nyt middel, der kombinerer to aktive stoffer, kaldet xanomelin-trospium (KarXT), i signifikante forbedringer af symptomer på skizofreni uden at forårsage alvorlige bivirkninger.
Melatonin kan overvejes til børn ned til fem år, råder ny NKR
Melatonin kan overvejes til behandling af vedvarende søvnproblemer hos børn helt ned til fem år, hvis søvnhygiejniske tiltag er utilstrækkelige, råder en ny national klinisk retningslinje (NKR) fra Sundhedsstyrelsen.
NKR på vej om behandling af angst og uro hos voksne
Et faldende forbrug af benzodiazepin og en samtidig stigning i forbruget af antipsykotika får nu Sundhedsstyrelsen til at anbefale en ny national klinisk retningslinje (NKR) om, hvilket beroligende middel der er mest hensigtsmæssigt til kortvarig behandling af angst- og urosymptomer hos mennesker uden svære samtidige psykiske lidelser.
DCS efterårsmøde: Pendulet svinger mod en højere grad af minimalisme i akut-kardiologien
Tilgangen til behandling af Akut Koronart Syndrom har traditionelt været aggressiv – men måske kan mindre gøre det i fremtiden. Less is more var et gennemgående tema på Dansk Cardiologisk Selskabs efterårsmøde.
